Indrømmet – I lOVE Gordon Ramsay. Så ved hele verden det:-) Jeg sad en aften for længe siden og så hvordan han lave en Restaurant om. Det blev til et sted hvor de kun havde forskellige udgaver af flatbread, som Gorden sagde er det store nye hit alle steder (ved så ikke lige hvor gammel den udsendelse var). Det så rigtig lækkert ud. Jeg har længet gået og ville afprøve at lave disse flatbread. Jeg har absolut ingen opskrift fra Ramsay, så hans er nok helt anderledens:-)

Jeg synes de blev et kæmpe hit. Det er genialt at man kan lave forskellige toppings på og faktisk bare bruge hvad der er i køleskabet. Jeg lavede også en børnevenlig udgave, som der ikke er billed af, da den var meget grim – men smagte skønt;-) Prøv selv at lege lidt med forskellige toppings:-)

Min favorit blev helt klart den med de tomater og rucola (mums), min mand kunne bedst lide den med laks og børnene – ja gæt selv;-)

Fladbrød

2 dl. lunkent Vand
20 g. Gær
1 tsk. Salt
2 tsk. Sukrin (eller andet sødestof)
1 spsk. Olivenolie
1 dl. Soyamel
1 dl. Mandelmel
4 dl. Kamutmel

Opløs gæren i vandet. Tilsæt, salt, sukrin og olie. Rør det sammen. Tilsæt de tre meltyper. Ælt dejen god igennem. Den skal være lidt klistret. Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 2 timer. Del dejen i 4 og rul fladbrød ud. De kan laves runde, aflange, firkantet efter behag.

Nu kan du pynte efter behag. Bagefter bages de ca. 10-15 minutter i en 200 grader varm ovn. Jeg brugte varmluft med undervarme.

Mine fire varianter:

Fladbrød med Laks og rucola
Læg revet ost på brødet og drys med timian inden det bages. Pynt med rucola, røget laks og feta. Stænk med olie.

Fladbrød med tomater og rucola
Smør brødet med olienolie og drys med oregano inden det bages.  Pynt med rucola og hakket tomater (uden kerner) – der måtte godt have været lidt løg på også.

Fladbrød med tomater og løg
smør brødet med olie og drys med oregano. Pynt tomater, løg og smulret feta inden brødet bages.

Fladbrød med cocktailpølser
Den børnevenlige udgaver (er ikke på billederne). Drys med revet ost, cocktailpøler i skiver og oregano inden brødet bages.

 

 

.

9 thoughts on “Fladbrød

  1. Hej og tak for alle dine lækre opskrifter! 😛

    Har prøvet at taste den her opskrift ind på madlog uden fyld.. altså bare brødet… og det er sindsygt dyrt i kcal hvis man skal tabe sig 🙁 Øv.

    Kan det virkelig passe?

    Tak for dit store arbejde! Har fundet mange lækre ting herinde! 🙂

  2. Ups der var jeg vidst lidt for hurtigt.. havde ikke set de 4 brød, men kun 3 og også skrevet lidt forkert i opskriften. Sorry! 🙂

    1. Jeg kunne ikke engang spise et helt brød. Fik godt med grøntsager til. Så jeg tror det er ok:-) Måske handler det lidt om hvordan man ser på mandler. For mig er de frie, men for andre er det kalorier.

      Hvis man synes de er lidt i overkanten, kan man spise mindre af dem;-)

  3. Ved du hvor mange gram mandler der ca går på en dl. mandelmel, hvis man blender dem selv?
    Det ser virkelig lækkert ud! Et sikkert frokosthit!

    1. Desværre kan jeg ikke være behjælpelig med det. Har aldrig målt:-) Men hvis du får noget tilovers så kan du altid gemme det:-)

      Mit gæt er 1½ dl.

  4. Lige et hurtigt spg. jeg blev af min klinik bedt om at holde mig fra alt med soya (mel og alt andet) pga. min PCO… så kan det erstattes med kamut???

    1. Hej Detrix
      Det undre mig at du ikke må spise sojamel. Det står her som gode kulhydrater http://www.adoptionsverden.dk/pconet/4.pdf Jeg har brugt det fordi det ikke er så godt at vi spiser for meget kamutmel, så det var for at lette dem mht. det.

      Men jeg kan ikke se noget teknisk galt i at du bruger kamutmel istedenfor. Ved dog ikke hvilken mængde du skal bruge. Der må du prøve dig frem:-) God fornøjelse:-)

  5. Jeg erstattede bare 1:1 og det var fint.

    Jeg ved kun da jeg spurgte til soya produkter som mælk mv. sagde min klinik (fertilitets, så der kan forskellen være i forhold til en diætist klinik) at de helt ville have jeg holdte mig fra alle soya madvarer.

    Men det var faktisk min mand der fangede det i opskriften og sgade at det havde klinikken da oprindelig forbudt til samtalerne vi var til i forbindelse med gennemgang af blodprøvesvar.

    1. Ps. husker lige det var noget med østrogen påvirkning fordi der er noget i soya, og under et fertilitetsbehandlingsforløb vil de ikke have andre på virkninger end de selv giver (hvilket er forståeligt nok).
      Og mange læger i USA anbefaler også at men med PCO ikke overdriver indtag (dvs. ikke dagligt) for at undgår at vende kroppen til bestemte homonreguleringer, især fordi nogle grøntsager/krydderurter og fuldkorn mv. vist indeholder (kender ikke mængderne) samme ting som soya, og derfor allerede indtages i kosten, og derfor vil soya produkter for mange komme oveni de andre produkter fordi man ikke nedsætter indtaget af disse men bare indtager soya også.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *