Grillet nakkefilet

Denne ret blev til i en skøn pinse:-) Vi skulle have gæster og så er det tid til at eksperimenterer lidt. Det var lidt svært at beskrive hvordan jeg gjorde med stegen, men håber I forstår det:-) Stegen havde en helt fantastisk smag, var mør og saftig. Stegen blev rost af gæsterne og blev spist helt op;-) Vi fik en dejlig græsk salat til, asparges rullet med bacon, grillet feta og hvidløgsdip.  Uhm bliver helt sulten igen;-)

Grillet nakkefilet.

1 nakkefilet ca. 2 kg
Krydderurter (mange), f.eks Rosmarin, timian, Oregano og massere af persille
6 fed hvidløg
2 løg
revet skal af en Citron
Salt og peber.

Skyld krydderurterne (hvis de er friske) og hak dem fint med Citron skallen, hvidløg og løg. Bland det hele i en skål med salt og peber. Skær med en meget skarp kniv i kødet. Ca. 4 cm. fra kanten.  Bliv ved til der ikke er mere kød. Du har nu et stort stykke tyndt kød. Smør krydderurteblandingen på og rul stegen sammen. Bind med tråd, så det ligner en rulle steg. Gnid med oliven olie og salt. Grilles på indirekte grill i 1½-2 timer. Kan nok også laves i oven.

Tip: Du kan også bruge et stykke kamsteg.

3 thoughts on “Grillet nakkefilet

    1. Opskrifterne på din side, er ikke pco-venlige og jeg kan derfor ikke anbefale opskrifterne til min læsere. Men det ser lækkert ud:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *