Grillet tomater med fyld og grillet nakkefilet
Uhm. Det her er virkelig guf. Sommermad når det er bedst:-) Tomaterne smager fantastisk og så er nakkefilet noget af det bedste at grille. Denne udgave af kødet er bare gnedet med salt, peber og hvidløg og grillet i ca. 1,5-2 timer (den vejede 2 kg.)
Ønsker man en lidt lettere udgave kan man jo erstatte kødet med mørbrad eller kylling:-) Men engang imellem skal man jo have lov til at smovse;-)
Grillet tomater med fyld
-4 personer
8 Tomater
150 g. Salattern 5%
150 g. Hytteost 4%
Basilikum
4 Snack peber.
Grillet nakkefilet. https://pcoliv.dk/grillet-nakkefilet/
Tilbehør: Mix salat (300 g. til hver)
Skær bunden af tomaterne (et lille låg) og udhul dem forsigtig med en teske. Smuldre salattern i en skål, tilsæt hytteosten og basilikum. Rør det godt sammen og put det i tomaterne. Læg de fyldte tomater på en griltallerken og læg lågene på tomaterne. Rens peberfrugerne og læg dem mellem tomaterne. Grilles (på grilltallerken) over indirekte varme i ca. 45 minutter.
Energiberegning
3990 g. 2871 kcal – 718 kcal pr. person (250 g. kød til hver)
20% Kulhydrat
45% Fedt
35 % Protein