Kulhydrater kan fremme overspisning

Artikkel fra  Normedica.

Antallet af overvægtige er steget dramatisk i de senere år – og det på trods af at mange overvægtige følger de officielle råd med at spise flere kulhydrater, mindre fedt osv.

Faktisk har de senere års fokusering på at spise mindre fedt fået mange mennesker til at spise mere brød og andre kulhydrater – og derved øget tendensen til at overspise.

Undersøgelser har nemlig vist, at især raffinerede kulhydrater (sukker, hvidt brød mv.) kan øge tendensen til at overspise.

Det glykæmiske indeks

Det glykæmiske indeks er en metode til at beskrive fødevarer i forhold til hvor meget blodsukkeret stiger, når vi spiser dem. Ved at analysere hvor stor stigning i blodsukkeret forskellige fødevarer giver, sammenlignet med den stigning druesukker (glukose) giver, opnås et tal eller procent, der betegnes glykæmisk indeks. Et æble har fx et lavt glykæmisk indeks på 36. Det vil sige at et æble giver en blodsukker-respons som er 36 procent af den frembragt af den samme mængde glukose.

Fødevarer med et højt glykæmisk indeks øger tendensen til at overspise.

Eksempler på fødevarer med et højt glykæmisk indeks er fx sukker, søde sager, fødevarer der indeholder sukker, bananer og tørrede frugter, kartofler, kogte gulerødder, hvidt brød og alle produkter af hvidt mel, hvide ris, pasta, de fleste morgenmadsprodukter og alkohol.

Fødevarer med et lavt glykæmisk indeks vil derimod mindske tendensen til at overspise. Fødevarer med et lavt glykæmisk indeks er friske frugter (undtagen bananer), grøntsager, tørrede bønner og ærter, fuldkornsbrød, fuldkornspasta, fiberrige morgenmadsprodukter (der ikke er tilsat sukker), havregrød o.l., nødder, mejeriprodukter uden sukker og kød.

Det var forskere fra U.S. Department of Agriculture’s Human Nutrition Research Center on Aging på Tufts University og Boston’s Children Hospital som påviste, at måltider med et højt glykæmisk indeks kan fremme overspisning blandt overvægtige drenge (og derfor sandsynligvis hos alle mennesker). (Pediatrics Vol. 103 No. 3 march 1999, p. e26).

Efter måltider med et højt glykæmisk indeks, spiste drengene næsten dobbelt så meget mad fra den ekstra mad der var sat frem, i forhold til dem der indtog måltider med et lavt glykemisk indeks.

Blodprøver viste at måltider med højt glykæmisk indeks startede en serier af hormonelle og stofskiftemæssige ændringer, som forskerne mente var årsagen til øget sult.

Mest bemærkelsesværdig var en kraftig stigning i blodsukkeret efterfulgt af væsentlig øget insulin i blodet, som igen fik drengenes blodsukker til at styrtdykke. Som et resultat heraf følte de sig skrupsultne og spiste – en hel masse.

Sulten om morgenen var større efter morgenmad med højt glykæmisk indeks sammenlignet med morgenmad med et lavt glykæmisk indeks. – Endnu en god grund til at holde børnene væk fra de populære morgenmadsprodukter.

Undersøgelsen viste, at måltider, som indeholder den samme mængde energi (kalorier), kan have meget forskellig indflydelse på stofskiftet, fornemmelsen af sult og efterfølgende indtagelse af mad. Det er med til at forklare hvorfor mange diæter, der teoretisk set bør give vægttab, ikke virker i praksis.

Et vigtigt resultat af undersøgelsen var, at den hormonelle og stofskiftemæssige respons til måltider med høj, medium og lav glykæmisk indeks var bemærkelsesværdig forskellige. Koncentrationen af insulin i blodet var høj efter måltidet med højt glykemisk indeks på grund af den hurtige stigning i blodsukkeret.

Konklusionen er, at fødevarer med høj glykæmisk indeks har en tendens til at øge sult og derved føre til overspisning. Omvendt vil fødevarer med lavt glykæmisk indeks have en tendens til at mindske sult og derved forbedre de langvarige resultater med vægttab.

Grøntsager, bælgfrugter (tørrede bønner og ærter) samt frugt har et lavt glykæmisk indeks.

Læs hele artiklen her: http://www.nomedica.dk/overspisning_og_kulhydrater.htm