Low carb påskefrokost
I dag får I tips og ideer til påskefrokosten. Det her indlæg er også at finde på Viivaa:-) Men synes også at I skal have det.
Low carb Påskefrokost
Jeg er vild med påskefrokost. At samle hel familien eller skønne venner og bare nyde det gode samvær med lækkert mad. For mig er det meget hyggeligere end julefrokosten, som ofte ligger i juledagene, hvor det er mørkt og energien er i bund. I påske er foråret på vej eller er i fuld flor. Alt emmer af ny energi og der er lyst.
Man er heller ikke så bundet af de traditionelle retter til et påske bord. Man kan fint bevæge sig uden for de normale retter hvor alt er designet til at lægge på brød. Jeg bliver så glad når jeg bliver præsenteret for et frokost bord, hvor der er tænkt på en utraditionel måde og der er fyldt af små hapsere, som ikke skal på brødJ
I bogen ”Low carb frokost” finder du inspiration og lækre opskrifter, som også kan bruges til påskefrokosten. Bogen er fyldt med smagsfulde og spændende frokostretter, alle med få kulhydrater og selvfølgelig uden mel.
Nogle af retterne i bogen er lavet til madkassen, men kan nemt laves om til frokostbordet. Som f.eks lakserouladen, som kan skæres i små skiver og lægges på f.eks små salatblade.
Her er andre gode forslag til påskefrokosten, som ikke er med i bogen.
- Tynde skiver oksekød viklet om grøntsags stave.
- Pindemadder. Her kan bla. Nævnes – Emmentalerfirkant og cherrytomat, melon og spegeskinke, spegepølse (skåret tykt) med oliven, stegt cocktailpølse med cherrytomat, minifrikadelle med syltet agurk,
- Små skåle med f.eks kylling salat og grønt
- Små spyd med rejer og skaldyr (evt. også lidt grønt) og god dip
- Stegt aubergine eller squash skiver med en lille hakkebøf på og lidt god dressing.
- Halve æg pyntet med mayonnaise og rejer
- Spegeskinke eller røget laks viklet om let dampet grønne asparges
- Små Lowcarb pandekager med rejer og dressing
- Røget laks i skiver rullet om Hytteost med grillet peberfrugt
- Lowcarb brød med en god hjemmelavet leverpostej
- Lowcarb knækbrød med ost
Og så er der selvfølgelig alt det du finder opskrifter på i Low carb frokost bogen🙂 Æggeruller, salatruller, Warps, små tærter, fyldte æg, omeletter, æggekage, spyd, mini meatza og meget, meget mere. Du får her en af de dejlige opskrifter, som oven i købet er meget nem at lave🙂Low carb frokost kan købes i shoppen her på PCOliv.
Skinkesnacks
-4 stk.
2 stilke bladselleri (ikke de grove)
50 g Cheasy friskost med løg og urter
4 skriver lufttørret skinke 10%
Rens og skær bladselleri ud i passende
størrelse. Læg lidt friskost på og en skrive
skinke. Pynt evt. med basilikum.
Energiberegning (for hele opskriften)
210 g, 186 kcal. 43% protein, 39% fedt, 19% kulhydrat