Mexicansk LCHF suppe
Uhm, varm lækker suppe. Det er svært at finde en suppe der passer til LCHF, men denne her fungere fint:-) Det er en varm, fyldig og lækker suppe. Fyldt af smag og man kan ikke spise specielt meget af den;-) Skøn på en kold vinter dag.
Mexicansk LCHF suppe
-4 personer
200 g. røget bacon (Jeg brugte det fra TP marked)
1 løg
200 g. grønne bønner (frost)
2 stk. peberfrugt
4 tomater
15 stk. minimajs
1/2 liter piskefløde
1 stor dåse tomatpuré
1/2 liter vand
2 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg
chili (jeg brugte pulver, men du kan også bruge frisk)
salt og peber
Skær bacon i små terne og rist det i olivenolie, i en gryde. Snit løget fint og hæld det i gryden. Når både løg og bacon er ristet af tilsættes vand, fløde og tomatpuré. Snit tomater, majs, bønner og peberfrugter i små stykker og hæld det i saucen. Tilsæt hvidløg, chili, salt og peber. Lad suppen simre i en times tid. Smag til og server i en skål.