Motion og PCO – fra Diætisthuset
Trine Klint fra Diætisthuset, skriver her om hvor vigtigt det er at være fysisk aktiv, når man har PCO. Læs hvorfor
Motion og PCO
Fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle i enhver form for livsstilsændring samt vægttab og vægtvedligeholdelse. Motionen er lige så vigtig som kostformen i forbindelse med stabilisering af blodsukker – også for kvinder med PCO(S). Der er desuden god evidens for, at fysisk aktivitet forbedrer insulinfølsomheden ved forskellige grader af insulinresistens. Dette gælder også for normalvægtige kvinder med PCOS, idet forbedringer i insulinfølsomheden kan opstå uafhængig af vægttab. Denne effekt skyldes at der under og efter fysisk aktivitet skabes en åbning for glukose ind til cellen, som er uafhængig af insulin.
Desuden er der ofte positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og selvværd samt psykisk velvære, hvilket ofte kan være lavt hos kvinder med PCO(S).
Der er ikke er fundet litteratur om specifikke anbefalinger for fysisk aktivitet til kvinder med PCOS, hvorfor der henvises til de generelle anbefalinger for baggrundsbefolkningen. Her anbefaler Nordisk Råd og Sundhedsstyrelsen at voksne motionerer mindst 30 min. om dagen. Hvis målet er, at opnå et vægttab anbefales der mindst 60 minutters motion om dagen, heraf skal minimum 20 minutter være at høj intensitet (hvor du er forpustet og ikke kan føre en samtale).
I forhold til at komme op på dette niveau af fysisk aktivitet kan det være en god idé at få lavet en målrettet plan, så du undgår overbelastningsskader og opretholder motivationen undervejs. Søg evt. hjælp hos en god personlig træner eller søg faglig information på diverse hjemmesider som fx: iform.dk, motion-online.dk.
Endnu en god grund til at komme ud og gå en tur, ned i motionscentret, tage cyklen i stedet for bilen eller melde sig til sit ynglings zumbahold, eller hvad ved jeg. Bare i får jer rørt og får pulsen op – hver dag 😉
af Trine Klindt, klinisk diætist, Diætisthuset
Det er temmelig interessant, at Trime nævner normalvægtige og motion her. Det Trine skriver, er der jo et ret stort forskningsprojekt i gang om. Nemlig motionens effekt på insilinfølsomheden for normalvægtige kvinder med PCO(S).
Hvad er “påstanden” baseret på af evidens? Link til atrikler, kunne være interessant.
Det er ikke fordi jeg betvivler Trines ord – det er fordi jeg selv er forsøgsperson, og derfor finder emnet ekstremt spændende. Hvis der er artikler om emnet, vil jeg da også sende dem videre til projektgruppen på KU. 🙂
Hej Malene.
Spændende projekt du er med i. Jeg skriver at motion har en effekt på glucose optagelsen i cellerne – ikke på insulinfølsomheden. Derfor virker motion også særdeles godt på bldsukkerreguleringen hos fx diabetikere. Der findes rigtig mange artikler, basseret på rigtig, rigtig mange undersøgelser der beskriver og dokumenterer dette.
Jeg sidder i Spanien i denne uge, men vil sende dig et link til nogle af disse sidst i næste uge.
Jeg glæder mig til at høre om resultaterne fra “dit” forsøg.
De bedste hilsner
Trine klint
Hej Trine
Det må du da meget gerne. 🙂
Det er ikke sikkert jeg er med i forsøget alligevel, da man har fundet ud af, at jeg muligvis ikke har pco – jeg har ikke forhøjet testosteron niveau, så nu skal jeg gennemgå nogle flere undersøgelser inden det kan afgøres med sikkerhed.
Men jeg er helt sikker på, at resultatet bliver offentliggjort under alle omstændigheder. 🙂
BH Malene
Hej Trine.
Jeg vil også meget gerne have dine links, da jeg sidder og arbejder med en opgave om PCOS, og skal bruge evidens for de forskellige behandlingsmetoder?
MVH
Luise (Ernæring og sundhedsuddannelse, Haderslev)
Hej piger
Hermed et link til en af mange kilder som omhandler motions tilknytning til glukosetranposten ind i cellerne.
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/cff/Fysisk_aktivitet_haandbog2udg/fysisk_aktivitet_haandbog2udg.pdf
Denne håndbog er i det hele taget en god investering for dig Louise.
Ellers står der noget om emnet i de fleste biokemibøger.
Hilsen Trine
Hvis I følger linket så gå til side 45-46 🙂
Trine