Nøddebrud

Vi har svært ved at holde varmen i vores gamle hus – især når det er så  koldt som i går. Vi kan virkelig mærke at det er blevet vinter. Vi går med ekstra trøjer, sokker og forsøger at holde varmen:-) Men når det er sagt, så er det altså så skønt med vinter og sne her i december. Det sætter ligesom en helt fantastisk stemning. Jeg er endda begyndt at tro på at der er en chance for en hvid jul:-)

Og det er da helt sjovt at hente børnene fra vuggestue og børnehave på kælk:-) Hvor blev de dog glade. Der er bare et eller andet med sne:-))

Jeg lavede i går lidt lækkert konfekt til weekenden:-) Nu må vi jo se om det holder så længe;-) Det smagte godt og så festligt ud. Dog så det bedre ud i virkeligheden en på billedet. Den skål jeg har valgt er bare ikke god på billeder. Nå, håber I overlever:-)


Nøddebrud

80 g. hasselnødder
60 g. mørk chokolade
20 g. pistacienødder
20 g. mandler
2 spsk. piskefløde
1 spsk. Kokosolie
1 spsk. Sukrin+

Pynt: 40 mørk chokolade og ca. 10 g. finthakkede pistacienødder.

Smelt chokoladen over et varmt vandbad. Blend hasselnødderne til helt fint mel. Bland piskefløde med nøddemelet. Tilsæt sukrin og bland langsomt massen i den varme chokolade. Tilsætte olien. Og til sidst de hele mandler og pistacienødder. Rør det hele godt sammen og bred det ud på et stykke bagepapir i ca. 1-1½ cm. tykkelse. Stil det koldt i en times tid.

Smelt chokoladen til pynten og hak pistacienødderne. Hæld chokoladen over den kolde nøddemasse, og fordel den pænt. Drys de hakkede pistacienødder over. Stil det koldt. Når chokoladen er stivnet, kan nøddebruddet skæres i passende stykker.

Opbevares koldt

Der er ikke udregnet energifordeling på denne opskrift, da jeg ikke synes man skal kigge på det her i julen;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *