Om at blogge og teknik

I søndags fandt jeg ud af at jeg er total trendy – og det endda uden at vide det;-) I nyhederne var der et indlæg om en gut der har startet en ny trend. Nemlig det at være offline. Han havde skaffet sig en gammel mobil, der ikke kunne gå online og det var så trenden. Så var det jo lige at jeg tænke, “jamen så er jeg da med på moden, for jeg har aldrig haft en smartphone”. Ha, ha, sådan kan man blive trendy:-))

Nej, faktisk havde den gut en mission, som jeg i flere år har haft lyst til at gøre noget ved. Han vil have os til at være mindre online og være tilstede. Og der  har han jo 100% ret. Jeg bliver så irriteret over f.eks at være til en stor fest. Værterne har betalt dyrt for mad, lokaler og hele festen. Halvdelen af gæsterne sidder og kigger på deres mobil hele aftenen. Og forlader gerne lokalet også for at snakke i mobilen. Det er godt nok uhøfligt. Måske er jeg gammel og tvær, men jeg kan faktisk godt lide at snakke med min sidemand og høre nærværende om dennes liv osv.

Jeg kan nævne mange af disse episoder. Når man er på café med en der hele tide kigger mere på telefonen end personen kigger dig i øjnene, sidde i tovet og overhøre en 20 årig pige der fortæller sin veninde i telefonen om sin klamydia, personen i nettokøen der har mere travlt med at kigge på sin telefon end at betale osv. Hvor er vores tilstedeværelse henne? Hvad er det vi opdrager vores børn til?

Jeg bliver direkte ked af det når jeg ser en gruppe unge der går på gaden, og halvdelen af dem snakker i mobil eller kigger på mobilen. Hvorfor pjatter de ikke med hinanden? Hvorfor snakker de ikke sammen? Det er som om at det er bedst når der er et filter på og vi ikke ser hinanden. Næsten 50% af os føler os afhængige af vores mobil. Unge mennesker får stress fordi de føler at de skal være online hele tiden og være med. Det er godt nok tankevækkende.

Hvad er der blevet af at gå en tur, kigge på himlen, træerne og høre fuglene kvidre? Skal vi snakke i telefon hele tiden?

Vi tjekker Facebook mindst en gang i timen, Twitter, Instagram, nyheder, mail, vejret, og hvad det hele ellers hedder. Er det nødvendigt at gøre det så ofte?

For mig at se,  har vi glemt at være sammen. Sådan rigtig sammen. Lytte til hinanden og drage omsorg. Vi er ikke til stede. Så derfor vil også jeg opfordre til at vi alle tænke over at slukke mobilen og være offline engang imellem. Især hvis vi har børn. De fortjener hele vores tilstedeværelse og det gør vores familie og venner også.

Når det så er sagt, så lever jeg jo af at blogge (blandt andet). Jeg elsker jeres kommentarer og vil gerne have flere:-) Det kan være ensomt at blogge, hvis der ikke er nogen der kommenterer ens blogindlæg eller trykker “like” på Facebook. Så her er jeg lidt dobbelt moralsk;-) Jeg har dog taget et bevidst valg om kun at være på min blog og Facebook. Igen fordi jeg er gammeldags, men også fordi jeg har taget valget. Hvis jeg skulle være med på alle de sociale medier, så ville jeg godt nok få travlt. Det ville uden tvivl være godt for mig forretningsmæssigt, men ikke for mig privat:-)

Jeg synes også at det er svært at finde ud af alle de sociale medier. Jeg når lige at lære at bruge et, så dukker der noget nyt op;-) Og ja, jeg er langsom til det – det ved jeg. Jeg forsøger, men opgiver altså nogle gange. Og jeg tænker om det virkelig er nødvendigt at sætte sig ind i det hele? Ja, det er det nok, men jeg må smide håndklædet i ringen og sige at det kan jeg ikke. Jeg giver op på forhånd og håber at flere har det som jeg;-)

Nå, men vi kom jo fra at jeg, fordi jeg aldrig har fået taget mig sammen til at lære en Smartphone at kende, nu er blevet total trendy;-) Lidt ligesom med mærkelig farvet plastik ting fra 60érne. Retro. Ja, tror jeg skal til at kalde mig retro:-) Er du også retro?

Og så lige til sidst må jeg vise jer dette billede af en mand der snakker i telefon på en strand. Fordi det minder mig om i sommers, da vi var i Grækenland. Vi stod der på  jordens flotteste strand. Jeg nød virkelig at være der med min familie og ungerne hyggede sig. Der kom en græsk familie med små børn, og lagde sig i liggestolene ved siden af os. De var flinke og ungerne legede lidt sammen. Men hele tiden ringede farens telefon. Han tog den hver gang og snakkede højt og længe. Imens rendte moren stresset rundt og prøvede at være sammen med børnene. Faren snakkede i telefon i alt den tid vi var der (ca. 4 timer). Jeg blev faktisk stresset af det og måtte gå væk. Og hele tiden tænkte jeg “Så sluk dog den telefon og vær´sammen med dine børn”. Men manden skulle med til stranden. For mig at se havde det været bedre at han var blevet hjemme. Ingen i den familie fik noget ud af dagen.

En lille reminder til os om at være til stede:-)