September er PCO Awareness måned.
I flere lande er denne efterårsmåned PCO Awareness måned. Men i Danmark er der slet ikke fokus på det. Hverken medierne eller PCOforeningen har fokus. Det er super ærgeligt at det er sådan. Jeg håber meget at vores forening griber lejeligheden for at få medieomtale og få gjort opmærksom på vores sygdom næste år 🙂
I USA kan man få T-shirts, smykker, tatovering, badges, kopper og en masse andet med PCO Awareness. Gode ideer som kan bringe lidt penge til forskning, forening osv. Jeg har ofte overvejet at tage det op, dengang jeg havde shoppen, men synes ikke at det hørte hjemme hos mig. Jeg synes at PCOforeningen skal tage det op 🙂 De har brug for pengene og jeg er sikker på at mange af os ville støtte på den måde (også). Så det er hermed en opfordring til PCOforeningen 🙂
Hvorfor er det så vigtigt med oplysning om PCO?
For mig er det ufatteligt vigtigt fordi det ofte et stort tabu for en kvinde at få konstateret PCO. Ofte føler man sig alene og skamfuld. Det vil jeg have væk. Derfor har jeg i alle de år haft bloggen her. Oplysning, oplysning, oplysning. Vi kan ikke få nok af det.
Hver gang en af os fortæller vores historie offentligt enten her på bloggen, eller i pressen, så inspireres flere til at fortælle deres historie. Og flere kommer til at kende til de ting vi kæmper med. For PCO skal ikke være et tabu. Det skal ikke være skamfuldt og slet ikke give kvinder en følelse skyld.
Jeg ved at rigtig mange af jer (incl. mig selv) kæmper med jeres symptomer. Altså de fysiske. Det er en gåde med kosten og der er virkelig meget at sætte sig ind i. Det er ofte alt for meget at gå med alene og det er svært at dele noget, som ikke så mange kender til. Hvem deler man lige sit fuldskægs problem med? Eller dårlig maveproblem? Eller længslen efter et barn med? Og der er jo 1000 af andre ting. For pokker hvor er det ikke fair – den følelse har jeg ofte siddet med. Men det som har tynget mig mest, har været skammen. Skammen over ikke at være en “rigtig” kvinde og få biologiske børn. Min mand har aldrig bebrejdet mig noget og det er jeg ham taknemlig for, men dengang var det altopslugende i mig. Heldigvis er det mange år siden og i dag er jeg lykkelig og ville ikke ændre et sekund af mine adoptioner. Jeg føler ingen skam mere – heldigvis. Men jeg ved at mange af jer sidder med den følelse nu.
Vi har brug for oplysning, så der ikke bliver grinet af os, når vi har skægvækst, væske i kroppen, ondt i maven, hovedpine osv. Vi har brug for oplysning, så skolelæger, læger, sygeplejersker, diætister, speciallæger osv. kender sygdomme og kan hjælpe os. Og vi har så sandelig brug for midler til forskning. Tænk hvis man om nogle år kan få en vaccine, pille, eller andet og blive helbredt for PCO? Det er da en drøm.
Vi forsøger at gøre lidt på Facebook i år. Læs mere her – PCO Danmark I kan frit bruge billedet her over 🙂
Hvad kan du gøre?
Er du journalist kan skrive en artikel op PCO.
Har du kontakter til journalister, ugeblade, aviser, så brug dem. Hvis du ikke selv vil offentligt ud, så søg efter andre der vil 🙂
Fortæl om PCO til venner, familie og bekendte
Skriv din historie ned så andre kan hjælpes. Du kan sende den til nrebdahl2@gmail.com
Kom glad med idéer til bloggen
Hvis du vil læse mere om PCO awareness kan du kigge lidt på disse hjemmesider. Du kan også Google lidt 😉
Jeg sad netop og søgte på om DK havde noget PCOS awareness nu i september – og faldt over din hjemmeside..
Jeg har selv gået med tanken om at skulle prøve at få noget op og køre i forbindelse med september og awarenessen i DK…
Hvis nu ikke PCO-foreningen vil tage det op er du så med på at vi to måske går sammen og finder nogle flere, der vil være med til at se om vi kan få stablet noget på benene?
Venter spændt på dit svar !
Mvh. Manja Poulsen
Jeg er ret sikker på at PCOforeningen kommer med noget i år. Det vil være en god ide at kontakte dem 🙂
Det vil jeg helt sikkert også gøre 😉 det erJo vigtigt at vi får noget fokus på vores sygdom 🙂