Skønt kursus med glade deltager

I fredags holdte Diætisthuset og jeg vores første kursus sammen. Det blev en rigtig dejlig aften, med glade kursister og en lærerig aften for mig:-) Det var nemlig første gang jeg skulle stå foran “mange” og fortælle så personlige ting. Stor tak til forstående og glade kursister:-)

For det var meget grænseoverskridende for mig. Jeg er normalt meget introvert (som det så flot hedder i dag). Jeg fungere bedst hjemme og i vante omgivelser. Det har taget mig et år at få mod til at komme ud i livet og møde jer;-) Det er meget vigtigt for mig at fortælle om mit liv med PCO, for jeg ved at mange af jer har samme eller tilsvarende historier. Og det er så brugbart at høre om andre der  har det på samme måde. Jeg kunne selv have brugt det, da jeg blev opmærksom på min PCO.

Aftenen startede med at vi lige fik sagt pænt goddag til alle og derefter lagde jeg ud med min livshistorie. Jeg må indrømme at jeg var lidt nervøs, men det håber jeg at overvinde til de næste kurser:-) Jeg fortalte alt. Barndom, ungdommen, mødet med min mand, fertilitetsbehandling  , adoption, hvor jeg er nu, om PCOliv osv. Alt. Der var mødt en enkel mand op, som nok havde en lidt hård aften, med menstruationssnak og svingende hormoner;-) Men han så ud til at overleve:-)

DSC06066

Jeg er total ufotogen og har på alle billederne nogle mærkelige udtryk, men i fornemmer måske stemningen;-)

Jeg sluttede af med at fortælle lidt om hvad man kan gøre for at få et bedre liv med PCO og hvordan man kan tage kontrollen. Derefter gik vi i gang med at spise lækkerier, som jeg havde kokkeret. Alle opskrifterne var selvfølgelig fra PCOliv. Normalt vil disse aftenskurser, ikke komme til at være med spisning, men som kompensation for at vi lige skal i gang, så bliver det sådan på de to første kurser:-) Der blev snakket meget under spisningen.

Efter spisepausen, var det Trine Klint fra Diætisthuset der var på. Hun holdte et spændende indlæg om PCO, motion, kost osv. Hun kom godt rundt om det hele og jeg synes det var spændende. Vi sluttede af med spørgsmål og hyggesnak.

DSC06071

Trine Klint i auktion

Det var en super aften og jeg glæder mig allerede til næste kursus på mandag:-) Hvis du har lyst til at deltage på dette kursus, så er der stadigvæk et par pladser. Du kan købe kurset her i shoppen. Jeg og Diætisthuset kommer snart med nye spændende kurser. Vi planlægger også at komme lidt rundt i landet, med de forskellige kurser:-)

 

Anmeldelse af kurset.

Camilla, der var med på kurset har anmeldt vores kursus. Her er hvad hun har skrevet. Jeg takker Camilla for at være ærlig og vi tænker over de ting hun foreslår:-)

Jeg kan varmt anbefale PCOkurset til andre, som enten selv har det, eller er pårørende til en som har det. Det henvender sig nok primært til piger, som nyligt har fået diagnosen, men jeg tror bestemt også at folk som har levet med det længe, vil kunne få en masse ud af det.

Det var utrolig inspirerende at høre en anden fortælle om sit forløb og hvordan man lærer at leve med det og prøve at vende det til noget positivt frem for kun at fokusere på de negative sider. Jeg har selv for nylig fået konstateret PCOS, og synes det er svært at finde rundt i hvad man må og ikke må. Så det at der også var en diætist, som kunne fortælle om de forskellige kostveje, der er for os PCOS piger, hjalp enormt meget til at se muligheder, frem for begrænsninger, da det godt kan være noget af en jungle at finde rundt i selv.

Et lille minus er dog at jeg ikke synes at der var tid nok, til at gå rigtigt i dybden med de forskellige diæter. Det ville også have været rart at høre noget mere om, hvordan man kan takle sin omverden, når man lige pludselig siger nej tak til ris, pasta og kage.

Maden der blev serveret var super lækker og det beviser jo at man sagtens kan lave lækker sund og næringsrig mad selv om man er nødt til at skære gulerødderne fra, dog vil jeg til hver en tid foretrækker min ris a la mande traditionel, det er jo kun en gang om året. 🙂

 – Camilla

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *