Spørgsmål til Diætisten – Lidt af hvert.
Er en nupobar et mellemmåltid? Det er et af spørgsmålene til Diætisten. Læs indlægget 🙂
Hej Trine.
Jeg har lidt spørgsmål jeg håber du har tid til at svare på.
Jeg har for et par år siden fået lavet en kostplan hos en diætist gennem fertilitets klinikken ved lygten. Ikke fordi jeg skulle være gravid men fordi jeg havde pco.
Nu har jeg lidt spørgsmål:
– kan en nupo bar bestragtes som et mellemmåltid?
– hvis der står 100-150 g protein må noget af det så godt erstattes med ost( frisk mozerella, feta eller gauda)?
– her i sommer varmen har jeg en ret men galiamelon, Parma skinke, frisk mozerella og lidt pesto. Er det totalt no GO eller kan den accepteres hvis der nu er noget af melon erstattes af grønsager
– sådan noget som soja pasta og nudler hvor køber man det og må man spise samme mængde som af grov pastaen ( 30g tørvægt) eller lidt mere?
Ja jeg ved godt der var en del men har lige fået interesse for det hele igen:-)
Venlig hilsen Kathrine
Hej Kathrine
En Nupobar kan sagtens betragtes som et mellemmåltid. Størrelsen (lille = ca. 100 kcal, stor = ca. 200 kcal) afhænger dog af dit energibehov og din energifordeling. Som udgangspunkt vil jeg anbefale den lille, hvis du skal tabe dig.
100-150g protein indtages sjældent isoleret, men oftest i en sammensat fødevare – dvs. at der også er andre nærringsstoffer end protein i den pågældende fødevare. Ost har en stor del protein (ca. 25g pr. 100g), men desværre også ofte en stor del fedt (en alm, skæreost indeholder 26g fedt pr. 100g), hvilket betyder at 100g ost har et højere kalorieindhold end fx 100g tun som indeholder 28g protein, men kun 1 g fedt. Der vil således være 210 kcal mere i 100g alm. skæreost end i 100g tun og du får endda lidt mere protein, hvis du vælger tun…
Du kan sagtens erstatte grønsager med galiamelon, da kulhydratindholdet er ca. det samme i 100g blandede grønsager, som i 100g galiamelon (4-5g).
Soyanudler og pasta kan ofte købes i større velasorterede supermarkeder og i helsekostforetninger. Kalorieindholdet kan dog variere meget, derfor vil jeg anbefale dig at sammenligne kalorieindholdet pr. 100g med “almindelig” pasta eller nudler.
Jeg håber du kan bruge mine svar – ellers er du velkommen til at vende tilbage.
Fortsat god sommer 🙂
Trine
Trine Klindt er kliniske diætist og arbejder hos Diætisthuset. Har du et spørgsmål til hende her i brevkassen, så kan du sende dit spørgsmål på nrebdahl2@gmail.com
Hej der!
Jeg er en pige på 16 år der er 165 høj og vejer 61 kilo. Jeg har altid spist rigeligt med sukker og fedt, og ikke været så god til at motionere, som en normal pige på min alder burde.
De seneste par år er kiloene også kommet hurtigt, de seneste to år har jeg også taget omkring 17-18 kg på, hvilket jeg ikke er helt tilfres med. Jeg har altid været en ret spinkel og lille pige, men for ca 2 måneder siden tog jeg så en beslutning om at det var på tide at droppe alt slikket, kagen og alt det andet meget kalorie mad. Jeg har i sinde at tabe mig meget, da jeg godt ved at jeg ikke er overvægtig, men har haft et mål fra starten om at tabe 5 kilo.
Men nu er jeg så har 2 måneder senere og har taget 2,1 kg på siden jeg startede og det forstår jeg ikke da jeg overhoved ikke har spist søde sager eller brød med under 12% fibre og generelt bare ikke noget “usundt” heller ingen alkohol eller junk food. Og jeg kæmper virkelig hver dag, da det er ekstemt umotiverende bare at blive ved med at tage på.
På en
gennemsnitlig dag spiser jeg ca:
150 kalorier til morgen.
50 som et lille mellem måltid
300 til frokost.
100 som et mellem måltid.
400 til aftens mad.
Og så dyrker jeg ca en halvtimes motion om dagen som fx at løbe en tur eller styrketræning. Og ud over det cykler jeg til og fra skole…
Er der noget jeg gør forkert? Jeg kan ikkr fortå det for jeg tager på i ca samme fart som jeg gjorde for i tiden hvor jeg spise ca det dobbelte antal kalorier om dagen tro jeg.
Og jeg er 100% sikker på at jeg ikke har regnet forkert i kalorier for jeg har talt hver og en.
Og jeg bliver bare mere og mere frustreret hver gang jeg trader op på vægten.
Please hjælp mig. mvh Anna
Hej Anna
Jeg har sendt dit spørgsmål videre til Trine 🙂
vh. Nina