Undgå det farlige mavefedt – af Diætistihuset.
Heidi fra Diætisthuset skriver her om mavefedt. Hvad er det vi skal passe på, hvad er følgesygdommene osv. Måske en god en her i ferietiden 😉
Undgå det farlige mavefedt
Risikoen for udvikling af type 2-diabetes og hjertekarsygdom stiger med graden af overvægt. Jo højere BMI og jo længere tid, hvor kroppen har været belastet af overvægt, jo højere er risikoen. Fedtfordelingen har dog også stor betydning.
Mængden af fedt omkring organerne kan måles ved en vægt, som kan måle visceralt fedt, eller ved at holde øje med taljemålet. Har man et øget taljemål i relation til overvægt er der en større risiko for, at man også har en øget mængde fedt i bughulen. Kvinders taljemål bør ligge gerne under 80 cm (normalvægtig) eller under 88 cm (moderat overvægtig). Kvinders fedtprocent bør desuden ligge typisk mellem 21-33%.
Det er dog ikke den lille ”fedtdelle” i underhuden, som er farligst. Det farlige fedt sidder i bughulen (abdomen) omkring organerne – det såkaldte viscerale fedt, som er øget ved abdominal fedme (”æbleformen”). Kvinder har ofte tendens til øget fedtvæv på hofte, lår og balder (”pæreformen”), men dette fedt udgør altså ikke en lige så stor helbredsmæssig risiko, som fedtet omkring organerne.
Dette skyldes, at abdominal fedt er mere aktivt i frigivelsen af frie fedtsyrer, hormoner og signalstoffer. Der ses en inflammatorisk effekt og en negativ påvirkning af insulinniveauet, og abdominal fedt er derfor et essentielt led i udviklingen af insulinresistens og åreforkalkning samt indgår som et centralt element i det metaboliske syndrom med dertilhørende øget risiko for følgesygdom. Det metaboliske syndrom er dermed en ond cirkel, hvor forholdene indbyrdes forværrer hinanden og fører til sygdom, medmindre man ændrer sin livsstil.
Indsatsen mod for meget mavefedt er et vægttab, fokus på sund og varieret kost samt fysisk aktivitet. Selv små vægttab kan have en positiv påvirkning af parametrene. Kosten bør planlægges sådan, at der opnås et lille kalorieunderskud i en længere periode. For de fleste kvinder er dette et kalorieindtag svarende til ca. 1400-1600 kcal. Kosten bør være grov og fiberrig, med en sund næringsstof fordeling og fokus på fedtfattige måltider samt sunde fedtkilder.
Fysisk aktivitet er særlig vigtig i forhold til kalorieforbrug men også at øge insulinfølsomheden i musklerne. Effekten af træning (særlig cardio) har vist sig særlig effektiv mod abdominal fedme også ved moderat aktivitet. Derudover kan man godt have en øget fedtprocent uden at være overvægtig, hvorfor fysisk aktivitet er vejen frem.
Af Heidi Rydahl Jensen
Klinisk Diætist
DiætistHuset