Grillet fyldt kalkunbryst
Kalkun kan være en fantastisk oplevelse, men det kan også blive tørt og kedeligt 😉 Derfor fylder jeg det altid, når jeg laver det og beklæder det med bacon eller parmaskinke 🙂 For kalkun er jo også en god spise, når man kigger lidt på protein og kalorier 🙂
Jeg tilsætter ikke salt i denne ret, da jeg synes der kommer nok fra bacon og fetaost.
Grillet fyldt kalkunbryst
1 kalkunbryst
1 pakke bacon
200 g. fetaost
2 håndfulde kydderurter (f.eks persille, oregano, timian osv.)
Rør fetaosten med krydderurterne. Skær en stor lomme i kalkunbrystet og læg fyldet i. Luk med et par store kødnåle. Læg bacon flot rundt om. Grill kalkunbrystet indirekte i ca. 35 minutter ved 200 grader. Derefter skues op til 300 grader og stegen får yderligere 10 minutter til baconen er sprød og lækker. Lad stegen hvile 15-20 minutter inden du skærer den ud. Husk at fjerne kødnålene 😉