Butterfly kylling med grillet citroner
Et lidt mærkeligt navn til en kylling, men det gør intet for kylling er altid godt 🙂 Og denne udgave er ingen undtagelse. Jeg synes den gør sig godt og er forholdsvis nem at tilberede. Jeg har grillet min udgave, men du kan sagtens lave den i ovnen også.
Jeg havde faktisk ikke smagt grillet citroner før, men det er bestemt ikke sidste gang at jeg laver det. Synes de smagte rigtig godt. Jeg pressede dem ud over kødet. Synes de har en mere sød smag, end når de er rå 🙂 De smagte herligt til kyllingen.
Butterfly kylling med grillet citroner
1 kylling på 1400-1600 g.
oliven olie
en kæmpe dusk persille
salt
2 økologiske citroner
Skær ned på begge sider af rygraden på kyllingen. Tag rygraden væk. Lav et snit i brystbenet – ikke helt igennem, og åben kylling, så den ligger som vist på billedet. Gnid kyllingen med olie og salt. Læg kyllingen ovenpå en stor dusk persille og grill kyllingen i ca. 1 time ved 200 grader (indirekte. Skær citronerne i 4 både hver. Læg citronstykkerne på grillen over direkte kul og grill dem til de har fået flot farve og er møre.
Serveres med f.eks en lækker blomkålssalat til 🙂