Sådan får du mest ud af dit madbudget – af Maria Dior
Hvordan får man pengene til at strække længere, når man gerne vil spise sundt? Det er der mange af os der dagligt kæmper med. Læs her Maria Dior´s gode råd.
Sådan får du mest ud af dit madbudget
Ja, det kan godt være dyrt at holde sig mæt. Især hvis man også skal spise sundt på samme tid. Faktisk er det tit billigere at spise usundt, end sundt, hvilket er en helt anden diskussion, som vi ikke kommer ind på i dette indlæg. Til gengæld vil jeg give mit bedste bud på hvor du kan spare på madbudgettet, og hvordan du kan være sund, samtidig.
- Handle ind for en uge af gangen – i hvert fald i grove træk. Det kan betale sig på mange måder. For det første har du som regel en handleliste og undgår derfor spontankøb, og overdrevne mængder mad, som alligevel ryger i skraldespandet senere på ugen. Du kan købe familiestørrelse, hvis du er god til at planlægge din uge. Det betyder at købe en stor pose spinat til 15 kr, i stedet for den lille til 13. hvis du sørger for at vælge opskrifter hvor nogle af ingredienserne går igen, kan du derfor vælge ”familiekøbs” produkter, som har et noget større indhold, men som også er billigere. Så længe det ikke går til spilde, er det jo ganske smart. For det andre sparer du også rigtig meget tid, du så kan bruge på noget mere spændende end at handle mad.
- Køb frugt og grøntsager i kiwi– de har 20 % på frugt og grønt i kiwi, så det kan faktisk godt betale sig at stikke hovedet ind i den grønne butik. Du skal huske at have deres kiwi-kort dog.
- Drop slik, kager og anden junk – i hvert fald i hverdagen. Det kan godt ske at du synes det er billigere end at købe en salat, eller at du synes du rigtig skal hygge, men det koster på kontoen i længden. Prøv at se hvor meget du kan spare hvis du holder det til weekenden. Det giver dig større appetit og kan derfor resultere i at du spiser mere mad, hvilket jo ikke hjælper på budgettet i længden.
- Lav mad til flere dage af gangen. Hvis du forbereder morgendagens mad, som gerne må være rester fra dagens ret, er sandsynligheden for at du vælger en spontanløsning mindre, idet du selv har mulighed for at tage maden med på arbejde og ud af huset. Det er især på vej hjem fra arbejdet at vi falder i, og køber noget hurtigt der ofte ikke er lige sundt.
- Hav altid en nødløsning i fryseren. Ja, det er bare sådan at der vil være dage hvor vi rammer sofaen lidt for hurtigt, og virkelig kæmper en kamp om at komme op fra den igen, og lave mad. Det er i disse situationer, trangen til at bestille fastfood, bliver voldsom. Det tager kortere tid selv at varme en færdiglavet ret fra fryseren, end at vente på pizzabuddet, og det er betydelig billigere. Derfor er det en god ide at lave en ekstra portion nogle gange, som kan fryses ned til nøds brug.
- Hent tilbudsugen/tilbudsavisen app til iphones og androids, så har du nemt overblik over de forskellige butikkers tilbud i løbet af ugen, og kan derefter planlægge din madplan, ud fra det.
- Vælg frosne grøntsager istedetfor friske. Det er altid lækkert med en frisk salat, men skal du have wok eller gryderet eller andet, kan frosne grøntsager være det bedste alternativ. Næringsindholdet er stort set altid det samme, og det er altid billigere med frosne grøntsager.
- Planlæg 1 restedag – hvor du simpelthen tømmer dit køleskab for rester, og selv sammensætter en ret ud af det du har med at gøre.
Skrevet af Maria Dior
Ernæringsfysiolog
Personlig træner
Massør
Coach
Fitfamily.dk