Græske lammeculotter
Selvom her er noget stille på bloggen i denne tid, vil jeg nu lige kigge lidt frem og give jer opskriften på denne fantastiske udgave af lammeculotter. Uhm, det er bare lækkerier. Og lam passer jo perfekt her til påsken 🙂 Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig påske 🙂
Og ja, ved godt at ikke alle spiser brød, men det kan man bare undlade 😉
Græske lammeculotter
-4 personer
Lammeculotter
4 stk. lammeculotter
2 snackpeber
500 g cherrytomater (gerne med stilk)
10 fed hvidløg
timian
1 glas sorte oliven
2 dl. hvidvin
Bønner
500 g. snitbønner
1 ds. hakket tomater
1 løg
2 fed hvidløg
1 stang kanel (kan undlades)
salt og peber
Tzatziki
1 bæger græsk yoghurt
1 agurk
2 gulerødder
2 fed hvidløg
1 spsk. olien olie
et par dråber citronsaft
1 spsk. dild
1/2 spsk. mynte
100 g. fetaost
Tilbehør
Lækkert brød
Lam
Pil hvidløgene. Del 4 af feddene i halve. Kom to halv i hver lammeculotte. Stik med en skarp kniv og stik hvidløget ind. Gnid culotterne med salt og peber. Brun culotterne, enten på grillen eller på en pande. Læg culotterne i et fad. Hæld vin over. Rens peberfrugterne og del dem i 3-4 stykker. Læg peberfrugterne sammen med tomater, oliven, hvidløg og timian rundt om kødet. Køb låg (eller sølvpapir) på fadet. Stil det på en 200 grader varm grill i ca. 45 minutter (indirekte). Tag låget af og lad retten hvile lidt inden servering.
Bønner
Rens bønnerne og skær dem i store stykker. Kog dem let saltet vand i ca. 15-20 minutter til de er møre. Snit løget i store stykker og svits dem i en gryde. Tilsæt dåse tomaterne, hvidløg, salt og peber og kanel. Lad det simre til saucen er tyk. Hæld vandet fra bønnerne læg dem i en skål. Kom saucen over og top med fetaost
Tzatziki
Rør yoghurt, olie, dild, mynte, citron og pres hvidløgene i. Rør det godt igennem. Skræl agurken og riv den groft på et rivejern. Pres agurkestykkerne mellem hænderne, så saften løber ud (over vasken), og kom agrukestykkerne i yoghurten. Riv gulerødderne og kom dem i. Tzatzikien bliver bedst af at trække et par timer i køleskabet inden servering.
Grillvenner.dk
Lige klar til en tur på grillen
Så lækkert ser det færdige resultat ud 🙂