Pizza blomkål
Det her er så ikke jordens smukkeste ret, men det er nu lige meget for det smager rigtig skønt 🙂 Vi får det engang imellem som tilbehør til f.eks hakkebøffer og brun sauce 😉 Som sagt smager det rigtig godt. Børnene kalder det for abehjerne og jeg må give dem ret – det ligner det 😉 Men Abehjerne er jo en betegnelse for blomkål med fars omkring, så det kan jeg ikke kalde det 😉
Jeg får desværre ikke lavet så mange opskrifter her på bloggen som jeg gerne vil. Men må indrømme, at den kemobehandling virkelig tager hårdt på mig 🙂 Jeg er træt med træt på og har intet overskud. Så selvom jeg laver maden, så har jeg ikke overskud til at tage billeder. Nå, nu har jeg kun tre gange kemobehandling tilbage og så skulle det gerne gå fremad igen 🙂 Husk i øvrigt at hvis du vil læse mere privat om mig og mit kræftforløb, så kan du finde det i Dagbogen her hos FruSpinat.dk
Pizza blomkål
1 blomkål
250 ml hytteost
300 g. revet ost
1 dl. sukkerfri ketchup
1 tsk. oregano
2 presset fed hvidløg
2 spsk. oliven olie
salt og peber
Topping
revet ost
Rør hytteost, ost, ketchup, hvidløg, oregano, olie, salt og peber sammen i en skål. Rens, skyl og tør blomkålen. Skær lidt af stilken, men pas på for blomkålen skal stadigvæk hænge sammen. Kom fyldet godt ned i blomkålen (et par skefulde) og læg blomkålen i et ovnfast fad. Kom resten af fyldet over og tryk det fast på siderne. Stil fadet med blomkålen på en 180 grader varm grill (indirekte) i ca. 30 minutter. Kom revet ost over blomkålen og bag det videre, gerne ved 220 grader i 20 minutter. Denne stegetid giver et blomkål med lidt bid i.
Hvis du bruger din ovn, så er det samme temperaturer og minutter.
PCOliv.dk
Ok, kønt er det ikke, men smagen – den er god 🙂
Fantastisk tilbehør.