
Æbledessert
Det er jo lige årstid for æbler. Vores æbletræ i haven har dog valgt at strejke i år. Der var to æbler på. Det ene blæste af i en storm og det andet ser godt nok sølle ud. Så jeg kan ikke prale af at æblerne er fra haven 😉 Men de kan jo heldigvis købes 🙂
Det her er en rigtig lækker dessert eller aftenhygge. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at man får en del frugt. Vi spise portionen to mennesker, men den kunne nok deles i fire 😉
Æbledessert
600 g æblestykker
3 spsk. fibersirup (lys)
1 tsk. vanilje
20 mandler
flødeskum
Skræl æblerne og kom den i en gryde. Tilsæt fibersirup og vanilje. Kog æblerne møre og kog det gerne lidt ind så lidt af væsken forsvinder. Lad æblegrøden blive lidt kold og kom den derefter i nogle flotte glas eller skåle. Lad det køle af i køleskabet. Inden servering toppes med hakket mandler og flødeskum.
Tip
Hvis du ikke ønsker flødeskum, så rør lidt skyr med fibersirup og vanilje.
.