Anmeldelse af “Spis dig rask”

Mit førsthåndsindtryk af bogen er, at jeg finder den ret flot. Den er bundet ind i lidt hårdt cover og er fyldt med flotte billeder. Mine forventninger til bogen er også store – det indrømmer jeg. En bog skrevet af Bjarne Stigsby og Hanne Juul må simpelthen være god:-)

Så snart man åbner bogen opdager man at denne bog ikke er skrevet specielt til PCOpiger. Det kom lidt bag på mig. Bogen henvender sig bredt – også til mænd. Bjarne og Hanne forklarer at KISS-kosten kan hjælpe mod forhøjet kolesterol, diabetis-2, ustabilt blodsukker, migræne, overvægt osv. Det synes jeg er rigtig spændende. Spændende fordi at det viser noget som jeg så længe har vidst;-) KISS-kosten er rigtig god til mange mennesker. Der bliver gjort godt op med kostpyramiden og den gængse opfattelse af at spise sundt. Hvilket er fantastisk. Denne bog kan hjælpe med at få budskabet ud.

Del 1 i bogen, hedder – Kosten styrer dit insulin. Afsnittet er skrevet af Bjarne Stigsby. Det fortæller hvilken målgruppe, som KISSkosten er god for, hvordan “normal” kost virker i kroppen, lægernes nemmeløsninger (piller mod alt), KISSkostens virkning, alt om protein, kulhydrat, fedt, og rigtig mange andre gode oplysninger. Jeg sad og nikkede genkendende til rigtig mange af tingene. Også selvom de er skrevet lidt tekniske.

Del 2 hedder – Insulin styrer dit helbred. Et meget teknisk afsnit, men det godt at læse, for at forstå sin PCO. Det beskriver alle de bivirkninger som forhøjet insulin kan give. Depresion, overvægt,  forhøjet blodtryk, træthed, hovedpine, migræne, urolige ben, seksuallivet osv. Faktisk et afsnit som jeg ikke vil skrive for meget om, da det som sagt er meget teknisk og Bjarne skriver det meget bedre end mig;-)

Del 3 – KISS-kost til hverdag, enkel og nemt. Dette af snit er skrevet af Hanne Juul. Her giver Hanne gode tips til hvad du gør for at overholder KISS-kosten. Gode råd til når du er i byen, er lækkersulten, hvad du skal undgå, hvad du kan erstatte med og ikke mindst en stor grøntsagsguide – om de gode grøntsager og om hvordan du tilbereder dem. Synes det er lidt sjovt med den grøntsagsguide, men den er faktisk god. Der er mange gode tips til tilberedningen og er genial for folk der ikke er så van til at håndterer grøntsager.

Del 4 – Opskrifter. 80 lækre opskrifter der er udviklet af Hanne. Opskrifter ser lækre ud og der er massere af billeder. Der er opskrifter til alle måltider og jeg synes de ser rigtig gode ud. Glæder mig meget til at få afprøvet nogle af dem.

Del 5 – Sukkertabel. Dette er en liste over hvilke madvarer der er gode og hvilke der ikke er. Som vi kender listen fra “spis dig gravid”. Men i en nyere opdateret udgave.

Jeg synes bogen er god. Og den skal have mine varmeste anbefalinger med på vejen. Jeg håber det lykkes Bjarne og Hanne at nå bredt ud med budskabet om KISS-kosten. For hvor vil det være godt, hvis flere får kendskab til den kost. Bogen er også så teknisk godt beskrevet at den kan anbefales til læger og andre fagfolk;-)

Bogen er et absolut must for os PCOpiger.

Du kan købe bogen her – Spis dig rask

3 thoughts on “Anmeldelse af “Spis dig rask”

  1. Tak for fin anmeldelse. Men er der slet intet malurt i bægeret? Eller er den bare god hele vejen igennem?
    Jeg har fx længe efterlyst en FORSTÅELIG forklaring på, hvordan man regner 33/33/33-fordelingen ud som almindelig dødelig, der ikke er diætist eller matematiker. Kommer den ind på det?

    1. Anne, jeg synes faktisk at det er en rigtig god bog. Men som jeg nævner er den meget teknisk. Det kan sikkert være svært for nogen at komme igennem, men jeg synes det er en meget vigtig del, for at forstå sin PCO.

      Ang. det med fordelingen, så komme de ind på det i bogen. Der er nogle ombytningstabeller osv. som du kan bruge. Men den mest sikre måde er ved at du taster din mad ind i f.eks Netslank eller madlog. Så får du 100% overblik. Og det kan være en god idé i et par måneder, indtil du lærer det:-)

  2. Jeg har også bogen og læste den samme dag jeg fik den. Den er super velskrevet og giver mig, som ny PCO’er, en masse uundværlig viden. 5 stjerner herfra. Skulle den have en stjerne til, skulle der være mere specifikt om PCO.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *