Avocado med top – Nathalia Vienberg

Jeg har modtaget endnu en skøn opskrift fra Nathalia – mange tak;-) Synes det ser super lækkert ud. Jeg ville klart lave den med hønsesalat, da det er min ynglingsspise:-) Og så er der er bare noget med kylling og advokado, der er helt perfekt:-)

Avocado med top – Nathalia Vienberg

Her kan man vælge om man vil have tun ELLER hønsekød i sin avocado
1 person

Tunmousse:

½-1 dåse tun (alt efter hvor sulten man er)
1 spsk. creme fraiche (9%) (brug 38% hvis du spiser LCHF)
lidt under 1 spsk. Philadelphia Light
lidt citron saft
friskkværnet peber
persille
ELLER
Hønsemousse:

1 håndfuld trevlet kyllingekød (nogle steder kan det købes trevlet, ellers kan det tages fra aftensmaden dagen før, hvad enten det er kogt, stegt eller bagt kylling)
1 spsk. Philadelphia Light (brug Classic hvis du spiser LCHF)
½ spsk. rigtig økologisk mayonnaise
friskkværnet peber
persille
Øvrigt:

3-2 iceberg salatblade el. en håndfuld frisk spinat
½ stor avocado el. 1 lille avocado
evt. 1 lille skive ristet rugbrød (af den slags vi gerne må få)
Hak persillen rigtig fint. Bland ingredienserne til den mousse du ønsker at bruge. Ønskes en meget blød cremet konsistens kan moussen blendes, og ellers kan den bare røres godt op med en ske. Bruger man icebergsalatblade rives de groft fra hinanden og salaten lægges fladt ud på en tallerken, som en bund. Sidste gælder også hvis man bruger frisk spinat. Avocadoen skæres nu over på midten, stenen fjernes og avocadokødet vippes ud af skrællen med en ske. Avocadoen lægges med ‘hullet’ opad, ovenpå salatbladene. Avocadohullet fyldes nu ud med den færdiglavede mousse. Har avocadostenen været meget lille, kan hullet evt. udvides lidt med en ske. Pynt evt. med frisk persille eller en lille håndfuld græskarkerner.
Har man lavet moussen på forhånd, og stillet den i køleskabet, er det en superhurtig frokost at ‘bikse sammen’, og den kan også sagtens medbringes på arbejde.
Velbekomme 🙂

 

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *