Blomkåls Rösti*

Disse Blomkålsrösti smager rigtig godt til gryderetter og andre retter med sauce til. De er festlige og præsenterer sig godt når man har gæster. Min datter på 2½ elsker dem og selv gæster synes de er gode. Jeg synes ofte at gæstemad er lidt besværligt, for folk mangler kartofler, ris og paste. Men gør sig faktisk rigtig godt som tilbehør, når vi har gæster.

 

Jeg genposter lige denne her, da jeg endelig har fået lavet et billed til opskriften:-)

 

Blomkåls rösti.
1 Blomkål
2 Æggeblommer
ca. 50 g. ost (efter egen smag)
50 g Smør
Salt og pepper.
.

Kog blomkålen helt mør i lidt vand i ca. 30 minutter. Damp blomkålen helt tør. Tilsæt smør, æggeblommer, revet ost, salt og peber. Rør det sammen med en stavblender. Puttes i sprøjtepose og sætte af på en bageplade (med bagepapir). Bages i en 175 grader varm ovn til de er gyldne.

.

11 thoughts on “Blomkåls Rösti*

  1. hmm .. lige det jeg kunne bruge blomkål til, men som ikke ostespiser håber jeg du har et forslag til et alternativ til ost..

    kvark måske?

  2. Den første gang vi lavede dem, var det et meget lille blomkål og så kom de til at smage meget af ost;-) Men det er nu bestemt at dem skal jeg havde jule aften og jeg glæder mig, tror nok vi (min mor og jeg) vil prøve at undlade osten, andesteg, blomkåls rösti og sovs

  3. Jeg lavede dem uden ost, men fulgte ellers resten af opskriften. Jeg synes de blev helt fine, selvom de nok var lidt fladere end dem på billedet. Dejligt med et alternativ til blomkålsmosen.

  4. Nomme nomme nom.
    Mums de var rigtig gode.
    Jeg lavede en dobbeltportion, hvor jeg brugte broccoli og blomkål og den mix var også god. Så var der lidt til fryseren, som en lækker erstatning, når man var pommefrites sulten.

    Næste gang tror jeg at jeg vil forsøge med mindre smør, synes det virker som om der var lige rigeligt i, for min smag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *