Bundløs tærte – LCHF
I dag får I opskriften på en måske ikke speciel smuk ret, men til gengæld en lækker hverdags ret 🙂 Her i huset får vi ofte sådanne en aftensmad. Æg, kød og grøntsager. Det er nemt, billigt og hurtigt. Super til en travl familie 🙂
Man kan skifte kødet ud med oksekød, skinke, kylling, pølser eller hvad der nu lige er i køleskabet. Den kan måske også laves i en fedtfattig udgave ved at erstatte piskefløde med mælk. Det har jeg gjort før i tiden og det hjælper rigtig meget på fedtindholdet. Man kan også undlade osten på toppen 😉
Bundløs tærte med tomat salat – LCHF
-4 personer
Tærte
10 æg
2 dl piskefløde
oregano
salt og peber
300 g svinekød i tern
4 porre
1 rød peberfrugt
150 g revet ost
Tomatsalat
4 tomater
1 agurk
1 peberfrugt
100 g. feta
oregano
2 dl oliven olie
Brun kødet i et par minutter.Læg kødet op i et ovnfast fad (ca. 20-30 cm). Snit porrerne og peberfrugten fint og læg det over kødet. Bland æg, fløde, oregano, salt og peber sammen og hæld det over tærten. Bag tærten ved 180 grader i ca. 20 minutter. Drys osten over tærten og bag den yderligere ca. 30 minutter.
Snit salaten, peberfrugten, agurken i rustikke stykker. Læg det på et fad og drys oregano og fetaost over. Hæld lidt oliven olie over salaten.
Energifordeling pr. person
786 g, 836 kcal, 15% kulhydrat, 25% protein, 60% fedt.