Cheesecake – af Karina Borum

Jeg har modtaget denne opskrift af en læser – mange tak Karina:-) Jeg har selv haft kig på originalen på et tidspunkt og er meget fristet;-) Her er hvad Karina selv skriver om den lækre kage.

Jeg har lavet en cheesecake stærkt inspireret af denne på LCHF-bloggen http://lchf-bloggen.blogspot.com/2011/06/limeostekake-med-sjokoladebunn.html . Den indeholder kun omkring 13% kulhydrat (med lavt GI), men jeg har derudover tilpasset den lidt til PCO-kost ved bruge magre mælkeprodukter. Alligevel er fedtenergiprocenten omtrent 70% pga smør, æg og nødder, men 1/3 af fedtet er den gode MUFA.
Opskriften rækker til 8-10 personer, ved 10 pers er der omkring 250kcal per pers.
Spis den efter en fedtfattig middag og nyd den 🙂

Cheesecake – af Karina Borum

Bund:
100 g smør
100 g mørk chokolade (mindst 70 %, gerne sukkerfri)
2 æg
100 g blendede hasselnødder (eller mandler eller andre nødder)
2-4 spsk sukrin (afhængigt af chokoladen, jeg brugte en 86% og derfor 4 spsk sukrin)
vaniljepulver (ikke vanillesukker)

 

Ostemasse:
2 dl vand
6 blade husblas
skal af 1 lime eller citron (riv IKKE det hvide med)
saft af 1- 2 lime eller 1 citron
200g friskost (fx en pakke levevis)
2,5 dl kvark
70 – 100 g sukrin melis
vaniljeppulver
2,5 dl cremefine til piskning 19%

Fremgangsmåde:

Bund:
Smør og chokolade smeltes i en kasserolle og sættes til side.
Mens det afkøles lidt piskes resten af ingredienserne til bunden sammen.
Chokoblandingen piskes med og massen hældes i en springform.
Bages ved 180 grader i 15-20 min. Check evt om det er færdig ved hjælp af en strikkepind.

Ostemasse:
Kog 2 dl vand og smelt husblassen deri og sæt det til side.
Resten af ingredienserne på nær cremefine blandes.
Pisk cremefine og bland det med osteblandingen.
Når bunden er kølet tilstrækkeligt af, tilsættes husblassen til ostemassen i en tynd stråle mens der piskes.
Ostemassen fordeles over bunden og kagen sættes i køleskab i min 4 timer
Pynt kagen og nyd den!

 

.

4 thoughts on “Cheesecake – af Karina Borum

  1. Hej! Ville bare høre hvorfor sukrin melis er nævnt 2 gange i ostefyld-delen?? Er den blot nævnt 2 gange ved en fejl eller skulle der have stået noget andet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *