Grillet and med bønnefritter
Mens sommeren viser sine sidste krampetrækninger er det vist meget passende med en lækker grillopskrift. Her blev det til dejlig andesteg, bønnefritter og en skøn ærtedip til. Nem og simpel mad. Dejligt som en let sommerret. Vi får al for lidt and her i huset. Det er jo en helt fantastisk spise 😉 Men det er bare julemad og ikke lige det jeg kigger på i køledisken. Men engang i mellem, finder det nu alligevel ned i kurven. Og det smager jo rigtig godt 🙂
Grillet and med bønnefritter
2 stk. andebryst
salt og peber
Bønnefritter
500 g. bønner (her grønne og gule)
2 spsk. olie
salt
Ærtedip
250 g. ærter
1/2 dl. vand
2 fed hvidløg
en stor håndfuld persille
salt og peber
1 spsk. olie (f.eks kokosolie)
Rids skindet på andebrysterne. Gnid dem med salt og peber. Kom dem på en varm stegpande med skindsiden nedad. Steg dem i ca. 12 minutter til skindet er gyldent og sprød. Vend dem om og steg dem videre i ca. 6 minutter. Tag dem af grillen og lad dem hvile i 10 minutter før de skæres ud.
Bønnerne (må gerne være frosne) vendes i olie og salt. Komme på en grøntsags bakke og grilles til de er gyldne og sprøde.
Alle ingredienserne til ærtedippen kommes i en gryde og koges i ca. 5 minutter. Blendes til en fin ensartet dip.
Bønnefritter og lækker and på grillen 🙂