
Konfekt kage – LCHF
Virkelig lækker kage. Den ligner bare en kedelig tør kage, men det snyder virkelig;-) Det er er nok en af de bedste kager jeg nogen sinde har smagt. Den er bare perfekt. Det gav mig også en anledning til afprøve Yaconsirup
Og nu vi er ved den Yaconsirup, så kan jeg fortælle jer at det bare er lækkert. Det absolut bedste sødemiddel jeg er stødt på til dags dato. Guf siger jeg bare:-) Yaconsirup er økologisk og har ingen bismag. Den har meget lavt GI og er velegnet til os PCOpiger.
Nå, nu var det jo kagen vi var ved;-) Vi fik den for noget tid siden hos nogle venner i en ikke PCOvenlig udgave. Jeg smagte den (ja, ja) og var bare vild med den. Og jeg satte mig for at lave den i en PCOvenlig udgave. Og det lykkes rigtig godt:-) Vi fik Is og lidt frost blåbær til. Det var en varm dag og derfor helt perfekt at nyde i haven:-) Kagen er blød og smagfuld.
Husk det snart er sidste chance for det gode tilbud fra Viivaa https://pcoliv.dk/super-tilbud-til-jer-kaere-laesere/
Konfektkage LCHF
1 dl. Sukrin Gold
4 spsk. Yaconsirup
125 g. smør
1 dl. Kokosfibre
2 dl. Mandelmel
2,5 dl. creme fraiche 18%
2 æg
1 dl. piskefløde
1 tsk. kanel
2 tsk. bagepulver
100 g. hakkede hasselnødder
Sukrin gold, sirup, smør, kokosfibre og mandelmel smuldres sammen til en masse. Det gøres med hænderne. Tag halvdelen fra og bred det ud i en smurt form (ca. 22×29 cm). Fordel det i et tyndt lag. Rør den anden halvdel med creme fraiche, æg, fløde, kanel og bagepulver. Rør det godt med en håndmixer. Hæld det over i formen. Drys de hakkede nødder over. Bag kagen ca. 20-25 minutter i en 200 grader. Kagen kan fryses.
Ser vanvittig god ud 😛