Lammekoteletter med spinat

Lammekotelet

Nu nærmer grillsæsonen sig snart igen. Vi griller godt nok hele året, men det trods alt hyggeligere når det er lidt varmere:-) Vi tyvstartede lidt på grillen med de her lækre lammekoteletter. De var kæmpe og smagte rigtig godt. Jeg tænkte helt på sommer og sol, på en gråvejrsdag:-) Koteletterne var en del af mit køb hos TP netmarked

Lammekoteletter med spinat
-2 personer

2 lammekoteletter (300 g)
timian
hvidløg
salt og peber
400 g spinat
1 peberfrugt
1 æble
2 asparges
2 tsk. olivenolie
10 mandler

Gnid lammekoteletterne med hvidløg og krydder dem med timian, salt og peber. Grill dem 3-4 minutter på hver side. Lad dem hvile lidt inden serveringen.

Skyl og hak spinaten groft. Tilsæt fint hakket peberfrugt, asparges og æbler. Vend salaten med olivenolien og top med groft hakket mandler.

LCHF tip
Tilsæt evt. ostetern til salaten eller lav en dejlig dip med cremefraiche 38%

 

Energiberegning
942 g, 874 kcal, 13% kulhydrat, 53% fedt, 34% protein.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *