Low carb fastelavnsboller*

Fastelavn nærmer sig og her i weekenden forsøgte min datter og jeg at lave fastelavnsboller helt uden mel. Det lykkes ganske fint. Min datter synes det var prinsesseboller:-) Vi lavede dem i miniudgaver, hvilket var en sød løsning. Vi dekorede børnenes med lidt sukkerkrymmel. For mig var det helt fint med de frysetørret hindbær, for dem elsker jeg:-)

I år skal min datter være klædt ud som Sheriff. En sølv sheriff, men sølv gemacher, cowboynederdel, sølvbluse, sort cowboyhat, pistol og sherifvest. Det glæder mig at hun valgt det, frem for en af de 10000 prinsesskjoler, hun har. Jeg synes det er så kedeligt at alle pigerne kommer i en færdigkøbt prinsessekjole. Hvad blev der af dengang man kunne være vagabond, spøgelse, mælkekarton osv.? Synes det hele skal være så dyrt, færdigkøbt, og perfekt. Nå, det var lige et surt opstød;-)

Til dig der kan tåle lidt kamutmel og lidt maizena, så er der også denne udgave af Fastelavnsboller


Low carb fastelavnsboller

-15 små stk.

4 æg
1 dl. mælk
1½ dl. Mandelmel
1 dl. Kokosfibre
2 tsk. bagepulver
1 dl. smeltet smør
2 spsk.  FiberHusk/Skallin
1 spsk. Sukrin+
1 tsk. vanilje

Creme
4 æggeblommer Pasteuriserede (2 bæger)
3 tsk. Agar Agar
2 spsk. Sukrin+
3 dl. piskefløde
1 dl. mælk
2 tsk. vanilje

Pynt: Sukrinmelis med rød frugtfarve og frysetørret hindbær

Start med cremen. Pisk æggeblommer, sukrin og vanilje tykt og cremet. I en anden skål piskes 2 dl. piskefløde til flødeskum. I en gryde varmes 1 dl. piskefløde, mælk og agar agar. Lad det koge i 2-3 minutter under omrøring. Lad det køle lidt af. Så tilsættes det æggemassen under forsigtig omrøring. Derefter vendes flødeskummet forsigtig i. Lad cemen køle helt af.

Pisk æggene og sukrin til en tyk masse. Tilsæt fiberhusk, bagepulver, smør, vanilje. Rør det godt. Tilsæt mælk, mandelmel og kokosfibre. Bland det godt sammen. Lad dejen trække i ca. 10 minutter. Læg bagepapir på en bageplade. Afsæt 15 skefulde (spiseske) dej. Form dem med en våd ske. Pensl med en æggeblomme. Bag boller i en 180 grader varm ovn i ca. 10 minutter, til de er gyldne.

Når bollerne er kolde og cremen er stivnet (tager ca. 4 timer) pyntes bollerne med sukrinmelis og frysetørret hindbæk. Derefter deles bollerne. Smør evt. bollerne med et tyndt lag syltetøj. Sprøjt cemen på og læg toppen af bollen over.

13 thoughts on “Low carb fastelavnsboller*

    1. Hvis du trykker på Agar Agar i opskriften, så kan du læse om det:-) Men det er vegetabilsk (tang) stivelse. Man kan også bruge husblas

    1. Det er kokosfibrene som der er link til:-) Jeg har rettet stavefejlen. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det:-)

    1. Har du brugt de ingredienser som jeg skriver i opskriften? Og har du lige ladet det trække i 10 minutter?:-) Hvis du f.eks har erstatte kokosfibrene med kokosmel, vil du ikke få samme resultat som mig:-)

  1. Garanteret kokosmelet jeg malede det ellers, er det virkelig det der gør det ikke bliver tykkere for det har trykket 20 min. Ellers har jeg fulgt opskriften til punkt og prikke

    1. Ja, det må det være. Det jeg bruger er kokosflager – altså fedtreduceret fintmalet kokos, som suger MEGET væske.

  2. Mmmm det ser lækkert ud. Har du en energiberegning på disse boller? Jeg ved godT at man ved LCHF ikke ser så meget på kcal, men jeg kan nu godt lide lige at have en idé om hvad jeg spiser.

    Tak for en super god blog 🙂

    1. Ja, det har jeg – og tak for de søde ord:-)

      Energiberegning pr. stk.
      161 kcal, 71 g, 15% protein, 71% fedt(22% mufa), 14% kulhydrat (6 g)

  3. Så er opskriften afprøvet – MUMS!!!! Mine fastelavnsboller hævede dog ikke så meget, så de kunne ikke skæres igennem. Men hva så brugte jeg bare en bolle som bund og en som top i stedet 🙂 Toppen blev lige smurt med lidt syltetøj inden den blev lagt på. Det kan klart anbefales!!!! Det er skønt med hjemmebag som smager så forbudt, at man mindes tiden før PCO.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *