Lynbrændte mandler – sukkerfrie
I dag skal vi have en rigtig lækker julesnack. De smager så godt og så er de hurtige at lave 🙂 De skal nemlig i mikroovnen 🙂 På bare et par minutter kan du tilberede og servere de her lækre lynbrændte mandler 🙂
Igennem et stykke tid (også sidste år) har opskriften florerede i bloggerlivet. Jeg kan ikke rigtig finde ophavsmanden/kvinden til de her lækre mandler og kan derfor ikke linke til den oprindelige opskrift. Men den er også med sukker 😉 Det her er en sukkerfri udgave, men tro mig – de er gode 🙂 Jeg tænker man også kan tilsætte andre krydderier, hvis man er til det. F.eks lakrids.
Lynbrændte mandler – sukkerfrie
75 g mandler
2 spsk. Sukrin Gold
1 spsk. vand
1/2 tsk. kanel
1/2 tsk. vanilje
I en tyk glasskål (skal kunne tåle høj varme), blandes vand, sukrin, kanel og vanilje. Tilsæt mandlerne og vend dem godt rundt, så de alle er våde. Sæt skålen i mikroovnen (du læste rigtigt). Giv dem 2-4 minutter ved højeste trin. Min mikroovn har ikke så høj effekt, så jeg skal give dem 4 minutter. Men prøv dig frem. Sukkeret skal være smeltet og boblende. Tag skålen ud. Bred mandlerne ud på et stykke bagepapir, så de ligger enkeltvis. Pas på ikke at brænde dig – brug f.eks en gaffel.