Ny bog – Frk. Skrumps grønne middagsretter.
Jeg har for nogle dag siden modtaget dette om en ny spændende bog fra Frk. Skrump. Jeg vil også gerne anmelde bogen og det skal nok komme i løbet af de næste par uger. P.t. har jeg desværre ikke overskud, men det kommer. Kan lige nævne at bogen ser rigtig godt ud. Hardback, flotte fotoes og interessante opskrifter. Jeg glæder mig til at læse bogen Frk. Skrumps grønne middagsretter 🙂
Du kan i øvrigt se (og læse) et udsnit af bogen her – Udsnit af Frk. Skrumps grønne middagsretter. Jeg glæder mig til at få læst den og prøve nogle af opskrifterne 😉
Her er hvad forlaget skriver
FRK. SKRUMPS GRØNNE MIDDAGSRETTER
75 skønne retter, der booster dit vægttab og giver stabilt blodsukker.
Bogens retter er kalorieberegnet, så man kan holde vægten – eller tabe sig, hvis man bruger tipsene i bogen til at sammensætte sine måltider, så de booster ens vægttab, eller man anvender opskrifterne sammen med Frk Skrump – 10 ugers boostkur.
De 75 opskrifter tager udgangspunkt i, at man skal kunne lave maden på en travl hverdag. De er desuden kombineret i overskuelige madplaner, der gør planlægning og indkøb både praktisk og hurtigt overstået.
I bogen er der ingen opskrift er med firbenede dyr, men til gengæld lækre retter med fjerkræ, sunde og velsmagende fiskeretter og så selvfølgelig en overflod af skønne vegetariske middagsretter. Alle sammen baseret på grønne basisråvarer som grove grøntsager og smagfulde krydderurter og toppet med lækre olier, sprødristede nødder, søde bær og frugter samt toppings som frysetørrede bær, kerner og frø.
Det hele er med til at sikre, at man får en fuldendt smagsoplevelse, selvom det er tirsdag, og man knap nok synes, man har hverken tid eller overskud til at lave mad.
Retterne spænder lige fra rå, sprøde salater, grøntsagspestoer, wokretter, rodfrugtfritter, ovnbagte grøntsager og røsti, over grøntsagspandekager og supper til mere klassiske middagsretter som lasagne og skipperlabskovs.
Opskrifterne er 90 procent glutenfri, og der er tips til, hvordan man erstatter glutenholdige madvarer med tilsvarende uden.
OM FORFATTERNE
Majbritt Louring Engell, PB i human ernæring, master i fysisk aktivitet og medejer af klinikken Frk. Skrump. Desuden er hun forfatter til Graviditetskogebogen og medforfatter til Vis bare arme, Diabeteskuren, Spis maven flad og Frk. Skrump 10 ugers boostkur .
Alice Apel Hartvig, autoriseret klinisk diætist og medejer af klinikken Frk. Skrump. Desuden er hun medforfatter til Når mor er på skrump, Vis bare arme, Diabeteskuren og Frk. Skrump 10 ugers boostkur .
.
Fakta om udgivelsen
Forfattere: Majbritt Louring Engell & Alice Apel Hartvig
Udgivelse: 23. maj 2017
Forlag: Politikens Forlag
Omfang: 224 sider
Vejl. pris: 270,00 kroner
Kan købes her Politikens forlag