Omelet med varmrøget laks
Dejlig frokost ret, eller en let aftensmad. Jeg er vild med varmrøget laks:-) Det minder mig om da jeg som barn tilbragt hver sommer ved Namsen i Norge, sammen med min familie. Min far fiskede og ofte fik vi frisk røget laks eller ørred. Det var guf . Dette er en super lækker måde at få det på, som næsten smager af barndom:-) Tilbehøret kan jo være næsten hvad som helst, men stegte champignons er min favorit. Der er bare noget med æg og champignons.
Omelet med varm røget laks
3 æg
1/2 dl. Vand
Salt og peber.
Fyld
1 tomat
50 g. broccoli
50 g. bønner – frost
50 g. champignons
50 g. varm røget laks
Rør æg, vand, salt og peber godt sammen. Hæld det på en varm pande med lidt olie eller smør. Steg ved svag varme til den er gennemsteg (ikke tør). Broccoli, bønner og champignons ristes på panden.
Energiberegning. 504 g. 412 kcal. 15% kulhydrat, 38% protein, 47% fedt.
Hvor mange personer er dine opskrifter beregnet til?
Hej Signe
Jeg klarer den alene;-) Man kan jo lave af 2,3 eller 4 æg – Alt efter hvor sulten man er:-)