PCO-tips – hvordan spiser jeg på ferie og på restaurant? Af Ida Lysdahl Fahrenholtz©
PCO-tips – hvordan spiser jeg på ferie og på restaurant?
Af Ida Lysdahl Fahrenholtz©
www.netslank.dk. Personlig vejledning af PCO specialisterne.
Gode råd til når du går ud og når du skal på ferie.
- Hold dig til proteinrige retter såsom steaks, kylling, fisk og skaldyr.
- Bed om at få retten serveret uden pasta/ris/kartofler og spørg evt. til ekstra grøntsager i stedet. Når tjeneren kommer med brødkurven, sig ”nej tak” til at have den på bordet. Bestil evt. oliven som snack.
- Vælger du en salat, så bed om olivenolie i stedet for anden dressing og spørg efter rugbrød i stedet for det lyse brød.
- Minimum et hovedmåltid om dagen bør være uden stivelse. Spis hellere for meget fedt og protein end kulhydrat.
- Spis max 1 stk. frugt om dagen.
Italien:
- Gå efter ”antipasti” og ”secondi”-retterne. Her kan du bl.a. få kalvefilet, mørbrad og andre proteinrige lækkerbiskner og de serveres oftest uden stivelse.
- Vil du have dessert, så vælg ost.
- Pas på pastaretterne – det er ren stivelse og serveres ofte uden protein.
Spanien:
- Vælg fx tapas. Her kan du bl.a. få oliven, saltmandler, hvidløgsstegte rejer, ost, lufttørrede skinke, blækspruttesalat i olie, svampe i hvidløgsolie eller pølser. Gå uden om det hvide brød.
Grækenland:
- Vælg fx lammekød, mørbrad eller laks med tzatziki og græsk salat.
Thailand:
- Gå efter ”stir fried dishes”. De indeholder protein og grønt og serveres som regel uden ris – men frabed dig dem for en sikkerheds skyld.
- Pas på de højglykæmiske frugter!
Sushi:
- Vælg sashimi, rispapirsruller, edamamebønner, misosuppe, sticks og salater. Edamamebønner.
Fantastisk, tak for rådene 🙂
Kan du venligst uddybe ”Spis max 1 stk. frugt om dagen.” ??
Har du nogen gode råd til ferie i Frankrig? Der synes jeg alt handler om hvidt brød…