Skidne æg i nye klær´
Påske nærmer sig, så dette er den første af lidt påskeopskrifter:-) Påskelørdag – en dag jeg frygtede som barn. For den stod på skidne æg, og der findes bare ikke noget værrer. Ikke på grund af æggene med den frygtelige sennepssauce der hører til. OG vi fik ALTID sennepsauce til. Virkelig et grufuldt barndomsminde;-) I år synes jeg så at det er tid til at gøre op med sennepssauce. Væk med den og få skidne æg på en ordentlig måde;-)
Ok, mange kan jo godt lide den sennepssauce, men en opskrift på det kan I finde alle andre steder:-) Her sætter jeg æggene sammen med det bedste jeg ved til æg – nemlig spinat. Det var en rigtig dejlig ret og jeg ser nu på skidne æg på en helt anden måde:-))
Den eneste forklaring jeg har kunne finde på hvorfor det hedder Skidne æg, er at de er opkaldt efter lørdagen som ofte blev kaldt skidne lørdag i gamle dage, fordi det var vaske dag. Om det så er sandt ved jeg ikke. Men de skidne æg hører nu til i min påske:-)
Skidne æg i nye klær´
– 4 personer
8 Æg
400 g. helbladet Spinat (jeg brugte frost)
1/2 flaske Milda Cremefine 7%
Lidt sukrin
4 Kyllingfilet
Boulion
Salt og peber
4 Skiver groft Rugbrød
8 skiver Bacon
Brun alle kyllingfiletterne. Tilsæt lidt vand og boulion. Og kog kyllingerne i ca. 20 minutter (alt efter størrelse). Rist baconen. Put spinaten og milda en en gryde og varm ved svag varme, smag til med lidt salt og evt. lidt sukrin. Kog æggene i 6-7 minutter. Rist rugbrødet. Anret lækkert og servér:-)
Energifordeling
1769 g. 1975 kcal – 494 kcal pr. person
23% Kulhydrat
38% Fedt
38% Protein
MUMS og så lige et par kartofler til så er resten af familien tilfreds og mor er mæt, og man har et perfekt aftensmadsmåltid 🙂