Spinattærte med gedeost – fra Netslank
Ida fra Netslank har sendt os denne skønne spinattærte.
Spinattærte med gedeost – Af Ida Lysdahl Fahrenholtz
-4 personer
Tærtebund:
120 g rugmel
1 æg
200 g kvark
3 spsk rapsolie
1 tsk salt
Fyld:
1 pose helbladet spinat
1 løg
4 æg
100 g hytteost
1 rulle gedeost
Salt og peber
Lad spinaten tø op i et dørslag og pres al væden ud.
Rør rugmel, æg, olie, kvark og salt sammen. Fordel dejen i en smurt tærteform 25 cm i diameter. Tryk dejen på plads med fingrene. Dyp fingrene i vand undervejs, hvis dejen hænger fast. Forbag tærtebunden i 20 minutter ved 180 grader varmluft.
Snit løg. Pisk æg og hytteost sammen, tilsæt salt og peber. Rør spinat og løg i æggemassen. Skær gedeosten i tynde skiver. Fordel skiftevis et lag ægge-spinatmasse og et lag gedeosteskiver på tærtebunden. Bag tærten ved 180 grader varmluftovn i ca. 40 minutter.
Af Ida Lysdahl Fahrenholtz, www.netslank.dk©
.