Sprøde Aubergine Fritter og bagt aubergine salat – af Jannie Christensen
Og bagt aubergine salat – skulle dette indlæg nok hedde. For her er hele to opskrifter. Opskrifterne har jeg modtaget fra en læser – mange tak, Jannie:-) Jeg indrømmer at især , bagte aubergine salat lyder bare lækker. Den skal jeg helt sikkert prøve en af de nærmeste dage:-)
Sprøde Aubergine Fritter
af Jannie Christensen
1 aubergine
Groft salt
3-4 spsk. olivenolie
Auberginerne skærres I grove tern. De drysses med salt og trækker i en ½ time. Herefter skylles ternene godt og duppes tørre. Olivenolien kommes i en skål. Aubergineternene tilsættes mens der røres rundt, for at få olien fordelt jævnt. Auberginen bages 20-30 min. ved 180oC indtil de er gyldne og sprøde.
Jeg spiser dem i stedet for ovn kartofler, og føler mig slet ikke snydt længere. Min favorit kombination er sammen med en steak og en hjemmelavet Bearnaise. De sprøde terninger kan dog også bruges i en salat.
Bagt Aubergine salat
af Jannie Christensen
½ bk Ruccola
1 portion Aubergine fritter
½ rødpeberfrugt.
½ gul peberfrugt.
1 spk. Balsamico
Ja den kan jo varieres i det uendelige efter smag. Dette er den version jeg oftest spiser. Peberfrugten kan enten være rå eller bagt afhænging af temperament. Jeg syntes personligt salaten er helt fantastisk med bagt peberfrugt. Det passer også lige at smide dem ind sammen med lidt kylling. Det er selvfølgeligt også muligt at nøjes med en farve, men jeg kan godt lide det visuelle ved både gult og rødt.
.