Tomatsauce til kefthethes (græske kødboller)
Så skal vi igen til at tænke på middelhavet. Forestil dig at sidde på en græsk taverna. Bordet står i strandkanten, under nogle gamle oliventræer. Solen varmer, cikaderne synger og bølgerne svulper. En gammel grækerkone kommer med en tallerken tzasiki og kefthethes (græske kødboller), der er dækket af den dejligste tomatsauce. Denne sauce får mig til at drømme hver gang:-)
Tomatsauce til kefthethes
2 spsk Olivenolie
2 spsk hvid hvede
3 dl Vand
1 Okseterning
1 dåse Tomatpuré
4 spsk. Rødvinseddike
2 fed Hvidløg
1 Laurbærblad
Salt og peber
Lidt Rosmarin.
Evt. lidt sukrin
Varm olien en en gryde. Rør bygmelet i, og når det bliver lidt brunt, tilsættes vandet og saucen røres godt igennem. Tilsæt resten af ingredienserne og lad saucen koge godt igennem i 10 minutter. Hæld saucen over kødbollerne og server.
Tip
Denne sauce smager også godt til mange andre ting. Frikadeller, kødboller, korteletter osv.