“Vegetar, 140 grønne hverdagsopskrifter” af Ditte Ingemann
Indrømmet – jeg er på ingen måde vegetar og bliver det heller aldrig. Jeg holder for meget af kød, til at jeg nogensinde vil overveje det 😉 Men alligevel har denne bog fanget min interesse. Ikke mindst fordi den ser super flot og det er meget lækre billeder. Og jeg tænker at man har vel lov til at bruge opskrifterne som tilbehør 😉 Eller måske kunne man tage nogle enkelte dage 🙂 Under alle omstændigheder elsker jeg også grøntsager. Spiser massere af dem hver dag og mangler ofte lidt inspiration.
Første hånds indtrykket er godt. Bogen er stor, tung, og med et meget appetitligt forside billede 🙂 Billederne af opskriftener er også meget flotte og bestemt inspirerende. Det er nok til at jeg har kigget lidt nærmere på det hele 🙂
Der er ikke meget på skrift i bogen. Den er faktisk hovedsagelig fyldt med opskrifter. Man får dog en lille gennemgang af basisvarerne. Så man ved hvad fibersirup, Ghee, gærflager osv. er. Er man ikke kendt i den verden, så er det meget rart, kan jeg tænke mig 🙂 Ingredienserne der er brugt i bogen er kendte fra PCOkosten og i det hele taget fra Low carb området. Og så er det opskrifter for resten af bogen 🙂
Bogen er delt op i forskellige afsnit. F.eks. Go´morgenmad, i skålen, i gryden, til den søde tand osv. Og alle opskrifterne er fyldt med lækre indbydende opskrifter.
Jeg vil gerne fremhæve et afsnit der starter bogen og så hedder “Forrådskammer – fyld fadeburet op”. Det er for mig et rigtig spændende afsnit. Her får man nemlig opskrifter på spændende ting, som danner basis for mange andre ting i køkkenet. Jeg kan nævne – Ketchup, nøddesmør, pestoer, saltede citroner, sprød granola, surdej og grøntsagsfond. Spændende ting, som jeg lige skal have kigget lidt nærmere på.
Det er virkelig en god og inspirerende bog. Som selv kan inspirerer en ægte kødspiser 😉 Det er vist ret stort at opnå 😉 Bogen anbefales på det varmeste herfra. Den er til dig der vil leve livet mere grønt. Både hvis du er vegetar, vil tage nogle kødløse dage eller hvis du søger inspiration til tilbehør. Skøn bog.
Jeg er så heldig at have fået lov til at bringe et par opskrifter fra bogen. I får den ene i dag og den anden i morgen.
Læs mere om bogen og køb den her – “Vegetar, 140 grønne hverdagsopskrifter” af Ditte Ingemann