Vegetaropskrifter til PCOpiger – Af Ida Lysdahl Fahrenholtz

Vegetar og PCO
-Af Ida Lysdahl Fahrenholtz,
www.netslank.dk. Personlig vejledning af PCO specialisterne.

Hvis du ikke spiser kød, er det vigtigt, du får dine proteiner fra æg, fisk og mælkeprodukter. Her ser du eksempler på PCO-venlige vegetaropskrifter.

Sprøde bønner med æg og mandler
Hovedret til 2 personer

Ingredienser:
600 g friske bønner
4 hårdkogte æg
50 g mandler
1 spsk olivenolie
1 spsk balsamicoeddike
4 spsk mælk
1 tsk grovkornet sennep
1 tsk karry
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Nip bønnerne, læg dem i et dørslag og hæld kogende vand over. Lad bønnerne dryppe af.
Hak æg og mandler groft.
Bland en dressing ag olivenolie, balsamico, mælk, sennep, karry, salt og peber.
Bland det hele godt sammen.

400 kcal pr. person

 

Bønnesalat med tofu og avocado
Tilbehør til 4

Ingredienser:
400 g tofu
2 spsk olivenolie
500 g grønne bønner
saltflager
2 avocadoer
1 citron
100 g fromage frais

Fremgangsmåde:
Skær tofuen i tern og brun dem på en pande i olivenolie. Drys med salt.
Damp bønnerne i letsaltet vand i 2 min.
Anret bønnerne på et fad.
Skær avocadoerne i kvarte og anret dem oven på bønnerne sammen med tofuen.
Skær citronen i 8 både og anret dem ved salaten.
Server fromage frais til.

250 kcal pr. person
Tip! Spis fisk til.

 

Smørstegte rødspætter
Hovedret til 4 personer

Ingredienser:
800 g rødspættefileter
35 g hasselnødder
3 spsk rugmel
2 æg
Salt og peber
4 spsk oliemargarine
Tilbehør:
Dampet broccoli, blomkål og grønne bønner

Fremgangsmåde:
Skyl skrubberne.
Blend hasselnødderne til mel i en kaffekværn.
Bland nøddemel med rugmel på en stor flad tallerken.
Pisk æggene og hæld æggemassen ud på en tallerken.
Vend fiskestykkerne i æg og derefter i hasselnøddemel.
Drys med salt og peber på begge sider.
Steg fiskene på en pande i flydende oliemargarine.

400 kcal pr. person

Kilde: www.netslank.dk

 

.

5 thoughts on “Vegetaropskrifter til PCOpiger – Af Ida Lysdahl Fahrenholtz

  1. Beklager, hvis jeg virker emsig, men der er ingen vegetarer der spiser fisk! Man er ikke vegetar, hvis man spiser noget der har trukket vejret – heller ikke under vand…

    Definitionen af en vegetar er en person der udelukkende ernærer sig ved planteføde, evt. æg og mælk.

  2. Kære Eva.
    Jeg kender en del kvinder, der kalder sig vegetarer, selvom de spiser fisk.
    Derfor medtog jeg denne opskrift.
    Jeg håber, du kan bruge de to andre opskrifter.
    Mvh Ida

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *