Boller i karry.
Dejlig gammeldags ret, på en ny måde. Virkelig et hit herhjemme. Man kan sagtens koge kødbollerne på gammeldags manér. Jeg kan bare bedre lide dette. Synes tit de bliver så kedelige og grå, når man koger dem. Jeg fik blomkålsris til (se link nederest på siden).
Nyt billede til retten, men den oprindelige opskrift er fra. 26. november 2010 – da bloggen blev åbnet 🙂 Og den holder stadigvæk hele vejen 🙂 Det var dengang ingen havde hørt om blomkålsris. Jeg kan slet ikke forstå at det kun er 5 år siden 🙂 Boller i karry. Kødboller: Karrysauce: Start med at blande farsen. Kom kød i en skål, sammen med æg, rugmel, salt, peber og revet løg. Bland det godt sammen. Hvis farsen er for tyk, så kom lidt vand i. Form små kødboller og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bages i ovnen ca. 12 minutter ved 225 grader. Blomkålsris: https://pcoliv.dk/?p=922
500 g. svinekød
1 løg
2 spsk. rugmel (undlad hvis du spiser efter LCHF)
1 æg
salt og peber
vand
1/4 Piskefløde/Milda (brug piskefløde hvis du spiser efter LCHF)
1 æble
1/2 bladselleri
1 løg
karry
gurkemeje
1 svineterning
Salt og peber
hvidløg
Hæld lidt olie i en gryde. Når det er varmt, brændes lidt (efter smag) karry af. Tilsæt så løg og svits dem et minuts tid. Tilsæt resten af ingredienserne og kog saucen godt igennem og lad den simre til den er tyk og lækker (efter smag).
Hej:)
Jeg har et spørgsmål ang. fløden.
Jeg kan se at i sovse opskrifterne at du bruger fløde tit. Men jeg havde bare opfattelsen af at fløde ikke er særlig godt – på grund af fedt. Er det noget jeg har misforstået eller er det fordi det er en lav fedtprocent du bruger?
Hmm, ja fløde er lidt svært. Personligt vælger jeg at bruge det engang imellem. Det er ok for os, men selvfølgelig er det fedt og ikke godt hvis man´skal tabe sig. I alle de andre produkter er der stivelse i, så det er lidt at vælge det man har det bedst med. Du kan erstatte med f.eks cremefine:-) eller måske helt undlade og så jævne med lidt maizena.
evt prøv soyacusine, man får fornemmelsen af fløde (og min mave kommer ikke på overarbejde af laktose) men det er mere protein og mindre fedt :O)
desuden er det mere tykt, så sovs bliver vildt nemt! når man har stegt kød kan man lige svitse løg eller champignon eller hvad man vil ha i sovsen og så cusine på ingen jævning behøves :O)
Hej
Vil bare lige sige at min søster puttede en dåse kokusmælk i, og det smagte altså virkelig godt 🙂
Ved godt det nok ikke er så slankevenligt, men ville lige dele det, og så kan man jo bruge light.
Tak for en fantastisk side 🙂
Hvordan er det med den der Oma til madlavning i sådan en lille lilla karton – må vi med PCO spise den? Så vidt jeg kan se indeholder den det samme som Milda.
Og så vil jeg lige høre, om du blender æble og selleri?