Brun Sauce – i flere udgaver.
Flere har efterlyst gode måder at lave sauce på, som vi PCOpiger kan spise. Jeg plejer ikke rigtig at følge en opskrift når jeg laver sauce. Det er bare lidt godt fra skabet;-) Så det var da bestemt lidt af en udfordring:-) Favoritten her i huset er den med piskefløde. Man kan lave sauce på ufattelig mange måder. Det her er 3 forskellige måder. En god måde at jævne på er med tomatpuré, men det giver jo også en smag af tomat. Man kan også blende kogte grøntsager. Håber der her kan bruges:-)
Brun Sauce (med opbagning)
20 g Smør
2 spsk Kamutmel
4 dl. Vand (måske lidt mere el. mindre alt efter hvor tyk du vil have saucen)
1 Bouillionterning (du kan bruge svine el. okse alt efter hvilket kød du spiser)
Salt og peber
Kulør
Smelt smøret i en gryde. Tilsæt melet og rør godt. Tilsæt vandet lidt efter lidt mens du rør. Hold lidt vand tilbage. Tilsæt bouillionterningen, smag til med salt og peber. Og tilsæt kulør. Lad sauce småkoge i 10-15 minutter.
Tip: Hvis du f.eks har stegt hakkebøffer kan du lave sauce på panden til sidst. Brug stege”fedtet” isteden for smøret. Det giver en god smag.
Brun sauce – den nemme og knap så lette;-)
1/4 piskefløde
1 Bouillionterning (du kan bruge svine, kylling el. okse alt efter hvilket kød du spiser)
Salt og peber
Kulør
Når du har stegt kød på panden ( F.eks hakkebøffer, koteletter, kyllingfillet), fjerner du kødet og hælder piskefløde på. Tilsæt bouillionterningen og lad det simre til det har den rette tykkelse. Smag til med salt og peber. Bliver den for tyk kan du tilsætte lidt vand. kulør.
Tip: Her kan du også lave en super god rødvinssauce. Start med at hælde ca. 1 dl. rødvin på panden og lad det simre lidt. Følg derefter opskriften:-)
Tip 2: Champignonsauce. Steg nogle champignongs på panden. Tilsæt lidt portvin, og lad det koge et minutstid. Følg derefter opskriften:-)
Brun Sauce – med Maizena.
4 dl. Vand
1 bouillionterning (du kan bruge svine, kylling el. okse alt efter hvilket kød du spiser)
1 dl. mælk rørt med 1 spsk Maizena.
Salt og peber
Kulør
Når du har stegt kød på panden, fjerne du kødet og hælder vandet på. Tilsæt bouillionterningen og lad det simre i nogle minutter. Rør maizenaen ud i mælken og hældet i saucen mens du rører rundt. Smag til med salt og peber. Og tilsæt kulør. Lad det småkoge til det har den rette konsistens.
Hej
Jeg har lige et spørgsmål og er det muligt at få en liste over rodfrugter – altså inddelt i slem – lidt mere slem – rigtig skidt for PCO’er??
Håber du forstår
Anja
Jeg forstår godt hvad du mener Anja. Jeg har desværre ikke mulighed for at lave sådan en liste. Men du kan jo selv slå dem op. Man kan finde GI på nettet:-)