Clafoutis ala Pco – af Mie Anna Hansen
Søndag eftermiddag landede denne lækre opskrift i min mailbox. På en dag der har budt på udendørs oprydning. Vinden var kold og jeg længtes efter varm kakao og kage. Der kommer så et lækkert billed af dejlig kage. Uhmmmm, gid den var sendt rigtigt:-) Opskriften skal klart afprøves en af de nærmeste dag. Tak for opskriften Mie:-)
Clafoutis ala pco
af Mie Anna Hansen
Ingredienser:
3 Æg
2-3 spsk. Sødemiddel
Korn fra ½ stang vanilje
2 spsk. Græsk yoghurt 2 %
50 gr. Mandel (malet til mel)
1½ spsk. Kamutmel
Lidt salt
Den frugt, man lige har lyst til.
Fremgangsmåde:
Pisk æg, sukker og vanilje til en skummende masse. Tilsæt resten af ingredienserne på nær frugten. Smør et ovnfast fad, læg frugten nederst og hæld dejen over. Bages i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter.
Serveres med græsk yoghurt rørt med vanilje eller flødeskum.
.
Dén skal afprøves på lørdag:-) Så må jeg se hvad mine gæster siger til den!
Jeg prøvede at lave denne kage igår… Og den ser rigtig flot ud når den er færdog, men jeg synes bare ikke den smager af noget 🙁 Blev lidt skuffet…
Jeg lavede denne i dag, jeg brugte to vaniliestænger og dobbelt mængde sukrin, derud over tilsatte jeg en håndfuld grofthakkede hasselnøder. Vi fik flødeskum med grofthakket 86% chokolade i.
Det smagte fantastisk – det er ikke sidste gang vi laver det, dejligt nemt var det at lave.