Det her med de forskellige kosttyper……..

faq-1444908-mPCOvenlig kost hvad er det? Det er desværre ikke kun en kosttype og det gør det svært for os PCOpiger. Debatten er ophedet over hvilken kosttype der er bedst til os og hvorfor. Hvilken fordeling skal der være i et måltide (protein, fedt og kulhydrat), hvilke fødevarer må vi spise, skal man tælle kalorier osv. Spørgsmålene er mange og mange PCOpiger er forvirret.

De forskellige kosttyper der anbefales  af forskellige eksperter til os PCOpiger er følgende.

Almindelig vægtabskost.
Den anbefales at sundhedsstyrelsen og PCOforeningen.

Spis dig i balance
Anbefales af Frk. Skrump og er fra bogen af samme navn. Tidligere bøger fra samme forfattere og samme princip er og Spis dig gravid

KISS-kosten
Anbefales af Gynækolog Bjarne Stigsby. Her kan man også finde bogen Spis dig rask.

LCHF
Frk. Skrump godkender denne kost til  os PCOpiger

Diætistens Low Carb
Kost fra bogen af sammen navn skrevet af Hanne Juul. Denne kost bygger på nyeste viden og er absolut noget af det nemmeste at følge.

Din PCO-diæt
Anbefales af Diætisthuset.

Paleo
Jeg tror ikke jeg har set diætister der anbefaler denne kost endnu, men da den læner sig tæt op af f.eks LCHF, så synes jeg også at den skal nævnes.

Det eneste de alle er enige om er at skære ned på kulhydraterne og stivelsen. Almindelig vægttabskost ligger i toppen af skalén og LCHF ligger i bunden.  MEN hvor langt ned og hvilke kulhydrater, det er der så uenighed om 😉

Så vi er ude i 6 forskellige kosttyper. Når man så spørg om en varmebehandlet rodfrugt er ok at spise, så er det faktisk svært at svare på. 4 af de ovennævnte kosttyper siger ok for det, men i små mængder og i et samlet måltid. Almindelig vægttabskost siger at det er rigtig godt og Spis dig i balance siger at det er meget skidt. Så jeg forstår jeres forvirring.

Hvem skal vi lytte til? Sundhedsstyrelsen der jo må have undersøgt sagen til bunds? Gynækologen der har erfaringer (men ikke kostuddannet)? Diætisterne der snakker af erfaringer og viden? Eksperter inden for de store nyere kosttyper, der har ekstrem mange positive beretninger fra folk? Ja, jeg ved det ikke.

Hvad er grunden til at der er forskellige kosttyper der virker og anbefales til os?
Det er fordi at hver krop er unik. Hvad der virker for mig, virker måske ikke for dig. Selvom vi begge har PCO.  Det bedste du kan gøre er læse lidt om hver kosttype og finde det du tror vil være nemmest for dig at overholde. For vi snakker ikke bare 1 måned. Vi snakker resten af livet. At flakse rundt mellem de forskellige kosttyper er noget skidt (taler af erfaring).  Du skal prøve dig frem og ikke mindst lytte til din krop.

Virker det uoverskueligt?
Hvis du er ny med PCO, så forstår jeg at det kan virke uoverskueligt. Men det vigtigste er at du gør noget. Alle kosttyperne er enige om at man skal skære ned på kulhydrater og stivelse, så start der. Undgå hvede, ris, kartofler, hvid pasta, sukker osv. Så er du godt for start. Derefter kan du langsomt finde din vej.

Mange af os “garvede” PCOpiger spiser ikke efter en bestemt kosttype. Vi har med tiden fundet ud af hvad der virker og hvad der ikke gør. Her snakker jeg ikke kun hvad der virker på vægttab, men på vores kroppe i helhed. Vi har plukket det bedste hist og her. Og det er der kun en ting der kan hjælpe dig med – og det er tid.

Du skal også kigge på hvor du er i dit liv. Ønsker du graviditet, ønsker du at tabe dig, tage på, holde vægten, frihed, få det bedre osv. Hvis du f.eks ønsker graviditet, skal du lytte til din gynækolog og følge den anvisninger du får der.

Forklaring af de forskellige kosttyper
Nu er jeg jo ikke ekspert og da jeg synes forvirringen er stor omkring de forskellige kosttyper, så har jeg hentet hjælp udefra 🙂

Indtil videre er jeg blevet lovet et indlæg fra Jane Faerber (Madbanditten) om LCHF. Majbritt L. Engel (Frk. Skrump) har lovet mig et indlæg om Spis dig i balance. Diætisthuset skriver om Din PCO-diæt og almindelig vægttabskost.  Jeg har henvendt mig til et par eksperter mere for at få en god forklaring på KISSkosten og Paleo. Jeg har bedt eksperterne om at forklarer hvad deres kost går ud på, komme med en dagsplan og skrive lidt om hvorfor deres kosttype er god til os PCOpiger 🙂 Så jeg synes det bliver rigtig spændende i den næste fremtid på bloggen.

Disse mennesker der så sødt hjælper, er dog travle mennesker og flere er i gang med deadlines på nye spændende bøger, så vi må være lidt tålmodige 🙂 Men I får selvfølgelig deres indlæg, så snart jeg modtager dem 🙂

Opskrifterne på PCOliv.
Ja, her bliver det jo spændende. Opskrifterne spejler jo hvad jeg selv spiser. Jeg laver aldrig en opskrift, som jeg ikke selv vil sætte tænderne i. Derfor er der også et mix af forskellige opskrifter på min blog. Der er to kategorier. Nemlig LCHF (den giver sig selv) og så den kategori der hedder Din PCO-diæt. Den sidste dækker over Spis dig i balance, KISS, Din PCO-diæt samt almindelig vægttabskost. De kosttyper ligger så tæt på hinanden, at hvis man selv tilpasser dem selv, så kan de spise af alle kosttyper. Man kan under alle omstændigheder finde inspiration 🙂 Den eneste kost der skiller sig markant ud af de 4, er almindelig vægttabskost. Her må man jo gerne spise hvede, kartofler, ris og kulhydrat indtaget ligger meget højt.  Det finder du ikke i opskrifterne. Hvis der sniger sig lidt ind, så gør jeg klart opmærksomt på det.

Hvorfor finder du ikke kun en kosttype på PCOliv.dk?
Det er fordi at jeg ikke vil diktere jer hvad I skal spise. For mig er det ikke en pengemaskine, eller en religion. Jeg forsøger at samle al viden om PCO og formidle det videre til jer. Opskrifterne er bare det jeg selv spiser 🙂 Det nemmeste for mig, ville have været at hoppe med på vognen og kun formidle en slags kost. Det havde uden tvivl givet mig flere penge i kasse og flere læsere 😉 Mange har forsøgt at overtale mig, men jeg føler at det er mere rigtigt på denne måde. Jeg kan bedst lide at vælge selv.

Husk at det vigtigste er at du gør noget.

Bare en lille smule hjælper også 🙂

Det er din vej og kun din.

 

9 thoughts on “Det her med de forskellige kosttyper……..

  1. Tak! Jeg er ny med PCO og jeg har været forvirret over de kosttyper, så det var dejligt! Glæder mig til de forskellige indlæg fra “de kloge” 😉

  2. Hej.
    Jeg kigger/læser en del på din blog, tak for at den er let læselig og lærerig 🙂
    Fedt med et sted med masser af opskrifter og artikler.
    Har endnu ikke rigtig tilsluttet mig nogle kosttype, er stadig igang med at lære mig selv at kende ift kosten.

    Vh Tine

  3. Hej.

    Jeg har selv prøvet at spise glutenfri, hvilket gav gode resultater – men for mig, der ikke selv bager, kan det være en noget tør og kedelig kost.
    Desuden har jeg også prøvet fit for life konceptet, og der skiller man kulhydrater og proteiner ad, så der ikke kommer blandede informationer til kroppen. Kulhydraterne (de hurtige) fortæller kroppen, nu skal der ske noget – vi skal i gang med at arbejde hårdt. Hvis man så vælger at sidde på sofaen i stedet for at bevæge sig, så lagres sukkeret til fedt, som kan være meget svært at komme af med.
    Proteinerne optages langsomt, og giver energi over hele dagen i stedet. Så får kroppen at vide, nu skal jeg sparre på energien, så jeg kan holde ud i mange timer. Nu må jeg godt holde kroppen i ro.
    Det kan skabe bakterier og syre, som sætter sig og giver forstoppelse, hvis man blander kulhydrater og protein sammen.
    Fit for life gør, at man skaber plads til, at kroppen for både vitaminer, mineraler og fedt. Og så må man spise sig mæt. Til frokost og aftensmad skal man spise grønsager til, og det gør, at man bliver frisk og får masser af energi til hele dagen.
    Det er ikke forbudt at spise sukker, men man skal prøve at holde sig til at gøre det 1 – 2 gange i ugen. Mælkeprodukter er forbudt. Så sørg for at få kalktabeletter, eller kalk som kosttilskud på en anden måde.

    Held og lykke.

    Mvh.
    Hanne.

    1. Hanne, jeg forstår ikke helt hvor du vil hen med din kommentar. Du vil vist fortælle om et kostprincip og det er ok. Men du glemmer at skrive om det anbefales til os med PCOS og af hvilke eksperter (hvis den er ok). Dette er jo en blog for kvinder med PCO/S, så det er vigtig information.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *