Fokus på PCO

 Medierne har i disse dage meget stor fokus på PCO. Det er glædeligt at PCO endelig får noget omtale, for nu mere vi taler om det, jo mere opmærksomme bliver verden på vores hverdag. Det er tv-værten Cecilie Hother der har fået medierne til at gå helt amok i disse dag. Stort set alle steder kan man se interviews, artikler og omtale om Cecilie.

 Billedet venligt lånt fra http://ceciliehother.dk/

Cecilie er ude med en historie om at hun i over 20 år har skjult sin PCO for omverdenen. Men nu har hun valgt at lægge det hele offentlig ud. Jeg vil gerne rose Cecilie for hendes mod for at gøre dette. For jeg kender mange af de følelser hun fortæller om. Jeg kender til skammen, nedværdigelsen, de sårende kommentarer osv.

Men når det er sagt så er jeg faktisk ked af at Cecilie kun har fokus på skæg/hår problemerne ved PCO. Jeg er klar over at det er fordi hun skal markedsføre sin nye klinik, hvor de fjerner hår og selvfølgelig er det ok, men jeg bliver meget berørt over at hun fortæller, at hun igennem alle årene har prøvet at finde veje til at hjælpe andre PCOkvinder, og at hun nu er endt ud i dette projekt med sin klinik. For mig er det nok ikke den helt store mulighed for at ramme alle landets PCOkvinder. Hun kan måske (mod betaling) hjælpe dem der bor i København og har hårproblemer. Men hvad med alle de andre problemer ved PCO?

Vi er mange der i flere år, virkelig har kæmpet for at gøre PCO anderkendt. Vi er bare ikke kendte og har ikke kunnet nå så godt ud i medierne. Derfor gør det lidt ondt i mig, når en kendt der vil stå frem, misser muligheden og gør det hele til et reklamestunt. For mig havde det været mere givende, hvis hun havde snakket om alle sider af PCO og bare henkastede havde nævnt sin klinik.

For mig personligt er PCO så meget mere end kraftig hårvækst. Jeg lidt bestemt også af det – og endda voldsomt. Jeg har/er ked af denne side, men det der har givet mig de største problemer og voldsomste følelser ved min PCO, har uden tvivl været mine fertilitetsproblemer. Behandlinger, abort, skam, ikke at kunne være med blandt de “rigtige” kvinder, ikke at kunne give min mand det han ønskede sig mest, sorgen over ikke at kunne få biologiske børn osv. Det er det der har fyldt mit liv og give de største frustrationer. Det har fyldt over 10 år af mit liv og givet alvorlige eftervirkninger i form af fibromyalgi, depressioner osv. Heldigvis er min mand og jeg i dag forældre til to helt fantastisk børn, som jeg godt nok ikke har ligget i min mave, men som er født i mit hjerte 🙂 Så de mange års frustrationer er heldigvis væk i dag 🙂

Hver dag beskæftiger jeg mig med PCO. Både på bloggen her og på Facebook. Jeg møder rigtig mange kvinder med PCO og ved at fertiliteten er det der fylder mest og sætter mærker for livet. Men også kosten bør nævnes. Mange af os PCOkvinder er nød til at spise på en anden måde end mange andre. Ellers bliver vi rigtig syge. Og det er svært at spise anderledens end andre. I hverdagen går det fint, men især møder mange PCOkvinder udfordringer, når de skal spise ude. At sige nej til sukker, kartofler, pasta, ris og brød er ikke nemt. Folk tror ofte man er hysterisk og på kur. Men vi bliver faktisk syge af disse ting. Nogle mere end andre. At få en voldsom migræne af f.eks en kartoffel, er bare ikke værd at glæde andre for.

Overvægt kan også være en følge af PCO. Min vurdering er at ca. 60-70% af os er overvægtige (ikke en videnskabelig undersøgelse). Og nej, her skal vi ikke bare tage os sammen. Der er kemi i vores krop der gør at det er ekstra svært for os at smide de ekstra kilo. Det kræver fuldstændig striks kost, der er speciel designet til den enkelte og den skal overholdes 100%. Bare en lille fejl og kroppen kvittere med at vægttabet går i stå eller tager på. Og her snakker vi ikke bare om at følge en kur i 1 måned. Vi snakker hele livet. Hver dag skal kosten overholdes.

Dertil kommer at hver PCOkvinde er unik. Vores kroppe reagere forskelligt, vi har forskellige symptomer, er forskellige fysisk og psykisk. Det gør kun udfordringen større 🙂

Se alt det ville jeg have brugt tid på, hvis det var mig der var kendt og kunne nå ud til den brede befolkning som Cecilie jo er så god til 🙂