Grillet højrebsbøf med løg og grillet grønt
Bedste bøffer nogensinde 🙂 Og så kom de til verden ved et uheld. Jeg sendte min kære mand over i vores fryser (står i stalden) efter 2 kalvekoteletter. Da jeg lidt senere på dagen kom i køkkenet, så jeg at der lå 4 højrebsbøffer (1200 g) på køkkenbordet. Ja, så kan jeg jo lære ikke at sende manden i fryseren;) Hvordan han får 2 kalvekoteletter til at blive til 4 højrebsbøffer, er mig nu en gåde.
Nå, men da jeg elsker bøffer blev han hurtig tilgivet 😉 Og især fordi disse bøffer bare var de bedste jeg nogensinde har fået. De var så møre og lækre. Og KÆMPE. Vi var kun to voksne til 1200 g. så der var rigeligt. I beregningen har jeg skrevet 200 g, da det nok er lidt mere normalt:) Bøfferne er fra TP netmarked – bøf af højreb. Jeg køber aldrig bøffer andre steder fra nu af. De kan virkelig anbefales.
Vi fik lækre løg til. De smager så godt er er så nemme at lave. Du kan også lave dem i ovnen. Vi fik også en klat hvidløgssmør til (ikke med i beregningen).
Vær opmærksom på at 96 kcal kommer fra løget. De mange kulhydrater kommer fra løget og tomaterne. Det kommer altid bag på mig at disse to lækre grøntsager indeholder så mange kulhydrater. Men for mig er det sunde kulhydrater:)
Grillet højrebsbøf med løg og grillet grønt
-2 personer
2 x 200 g bøf af højreb
2 løg
600 g broccoli
20 cherrytomater
1 spsk. oliven olie
salt og peber
timian
hvidløg
Skyl broccoli og pluk den i små buketter. Skyl tomaterne. Vend dem i olie og krydderier. Læg dem i et ovnfast fad og sæt dem på en varm gril. Læg løgene hele (med skal) ved siden af. Bag det i ca. 40 minutter. Grill din bøffer som du kan lide det. Min fik ca. 4 minutter på hver side og fik lov til at trække i 10 minutter før servering.
Løget trykkes ud over bøffen.
Energiberegning pr. person
860 g, 539 kcal, 34% kulhydrat, 20% fedt, 46% protein.
(1 kg). Det har jeg grint megetDet hele startede da jeg sendte min kære mand ud i stalden for at hente 2 kalvekoteletter. Da jeg senere kom ud i køkkenet, så lå der 4 højrebsbøffer af siden;) Men så kan jeg jo lære selv at bevæge mig. Vi var så to voksne til middag, så der var da kød nok 😉
De hele løg når de er grillet. Sorte og bløde, men med et indhold af guld 🙂
De lækre grillet grøntsager
Uhm, lækre skønne bøffer.
Den færdige ret. Og ja, du spotter også en klat hvidløgssmør på min bøf 😉