Kanelvafler med citroncreme og æbler – low carb.
Hip – hip hurra! I dag er det min fødselsdag 🙂 Så jeg er blevet vækket med fødselsdagssang, flag, gaver og massere af flotte tegninger 🙂 Elsker det 🙂 Jeg vil også fejre min fødselsdag med jer dejlige læsere. Derfor får I en opskrift på dejlige skønne vafler. Her med en dejlig smag af kanel og en super lækker creme til 🙂
Jeg skal fejre min fødselsdag senere i dag igen. Der skal jeg og familien ud at spise. Jeg glæder mig da det er meget sjældent at vi har mulighed for det 🙂 Så det er nok den bedste gave 🙂 Jeg håber at I får en helt fantastisk dag 🙂
Kanelvafler
med citroncreme og æbler – lowcarb
-8 stk.
Vafler
3 æg
1 dl. græsk yoghurt
1 spsk. fiberhusk
1 spsk. sukrin+
1/2 tsk. bagepulver
2 tsk. kanel
1 tsk. vanilje
2 spsk. fedtreduceret mandelmel fra Funktionel mad
2 spsk. smeltet smør
smør til at bage vaflerne i
Creme
2 dl. græsk yoghurt
1 spsk. sukrin+
revet citronskal af 1 citron
2 æbler
kanel sukker (af sukrin og kanel)
Pisk æg og sukrin tykt. Tilsæt fiberhusk, græsk yoghurt, bagepulver, vanilje og kanel. Pisk det godt sammen. Tilsæt mandelmel. Lad dejen hvile i ca. 10 minutter. Varm vaffeljernet op og smør det med smør. Læg en grydeskefuld dej på midten af vaffeljernet. Bag vaflen til den er gylden og sprød. Gentag til der ikke er mere dej.
Rør yoghurt, sukrin+ og citronskal sammen. Smag til om der skal lidt mere sukrin i. Skær æblerne i tynde både. Anret og drys med kanelsukker.