Okseculotte med grillet grøntsager og bearnaisedip
Fuldstændig enkel ret, men det var så lækkert. Bearnaisedippen er fantastisk. Den kan også bruges til hakkebøffer, koteletter osv. Vi får den ofte. Før i tiden var det Knorr´s bearnaise, men nu er det denne dip vi ofte laver;-)
Vi elsker at grille og at lave hele måltidet på grillen er bare et hit. Især når det er varmt. Jeg er ikke god til at står i køkkenet når det er for varmt. Så må vist snart til at få lavet et udekøkken;-)
Grillspyd
1 squash
små peberfrugter (stykker af en stor kan også bruges)
olie med salt og peber til pensling
Skær squash i strimler med en kartoffel skræller. Rens peberfrugterne. Fold forsigtigt squash strimlerne og sæt dem skiftevis med peberfrugterne på spyd. Jeg bruger 2 spyd, så de ikke glider rundt. Pensl med olie og grill spydende. Det er bedst at starte over indirekte og dernæst lægge dem over direkte kul. Så synes jeg de bliver bedst.
Bearnaisedip.
1 bæger creme fraiche 38% (du kan bruge mindre fedt % hvis det passer dig bedre)
2 tsk. estragon
1 spsk. bearnaiseessens
lidt salt.
Bland alle ingredienserne sammen og smag til.
1 grillet okseculotte.
Jeg gned den med salt, peber og hvidløg og den blev grillet i en time. Men det er alt efter størrelse og hvor rød du vil have dit kød.