Perfekt flæskesteg med ovngrønt
Er du på udkig efter en rigtig lækker flæskesteg til julen, så skal du læse med her. For hold nu op dette her er den bedste Kødpakke, vi nogensinde har fået her i huset. Det er den steg der hørte med i min kødpakke fra Dyssegården .
Jeg havde selvfølgelig en forventning til at kødet var bedre, end det jeg ofte køber i supermarked. Men at der er så stor forskel kommer faktisk bag på mig. At der kan være så meget smag i en flæskesteg vidste jeg slet ikke 🙂 Jeg har ellers også købt kamsteg hos flere slagtere gennem tiden, de er som regel mere møre end dem fra supermarked, men har slet ikke den smag som den steg fra frilandsgrisene på Dyssegården 🙂 Det var bare så godt. Der var super lækre sprøde svær, kødet var saftigt og smagfuldt.
Tror jeg vil give svigermor en steg, som hun kan lave til os her til jul 🙂 Sammen med den lækre andesteg 😉 Så kan det kun blive en perfekt julemiddag 🙂 Stegen kan selvfølgelig også tilberedes på grillen 😉
Jeg ved at nogle af jer ikke spiser rodfrugter. Jeg kan godt tåle det engang imellem. Især i et måltid som dette hvor der også er massere af fedt og protein 🙂 Men hvis man ikke vil have rodfrugter, så kan man lave noget andet grønt til, men snyd ikke jer selv for stegen og saucen 🙂
Vi har gjort os nogle seriøse overvejelser her på matriklen. Vi har bemærket at vi spiser meget mindre, når vi får kød af kvalitet. F. eks denne flæskesteg. Jeg plejer normalt sagtens at kunne spise 4-6 skiver steg og alle sværene (hvis jeg får lov) på sådan en størrelse steg. Vi ville normalt kun have til 1 måltid i denne størrelse steg. Men i denne lækre udgave, kunne jeg kun spise 2 skiver og tilhørende svær. Jeg var mættet på smag. Det sparer jo på kødet og kalorierne 😉
Jeg har så ledt efter undersøgelser som påviser min idé om at der er mere næring i kød, hvor dyrene har haft det godt. Altså er der flere næringsstoffer i 100 g. svinekød fra fritgående grise, end i 100 g. svinekød fra burgrise 😉 Desværre tror jeg slet ikke at der er forsket i dette. Hvis nogen kan hjælpe her, hører jeg meget gerne om det.
Vi gør os store overvejelser om at droppe det billige udpinte kød, også selvom vores økonomi er skrabet og vi faktisk ikke har pengene til det. Men hvis kødet strækker længere, så opvejer det måske hinanden? Vi har nemlig haft samme oplevelse flere gange. F.eks også med det hakket kød her. Det strakte også meget længere end normalt. Så tænker som sagt gevaldigt over det 🙂
Skal også lige huske jer på at læse med på bloggen i næste uge. For der begynder fødselsdags gaverne og andre gode ting at vise sig. Kan nævne at bla. Maria Dior har udlovet et 24 ugers forløb til en værdi af 5780 kr :), Hanne Juul har også udlovet en kostvejledning og der er massere af bøger. Det bliver en spændende uge 😉
Den gode flæskesteg
– 6 personer
2 kg. kamsteg
salt
laurbærblade
1/2 l vand
evt. svinebouillon
mel til jævning
evt. kulør
Timian grønt
1 kg. blandende rodfrugter
2 porre
olieven olie
timian
salt
hvidløgspulver
Gnid flæskestegen med salt. Kom godt med salt mellem sværene. Stik laurbærblade ned mellem sværene. Læg stegen på en rist med en bradepande under. Kom vand i bradepanden. Sæt stegen i en 180 grader varm ovn (almindelig) i 1 time og 45 minutter.
Skyl og rens grøntsagerne. Skær dem i store rustikke stykker. Vend dem i olie og krydderier. Læg dem i et ovnfast fad og dæk fadet til med sølvpapir. Sæt fadet i ovnen og giv det ca. 1 time og 30 minutter. Hvis du ønsker grøntsagerne lidt brune, kan du tage sølvpapiret de sidste 20 minutter.
Tag stegen ud. Skru varmen op til 225 grader (varmluft eller grill). Tag laurbærbladene ud af stegen og skrab det overskydende salt af. Hæld stegeskyen gennem en sigte i en gryde. Sæt stegen ind i oven igen og giv den ca. 15 minutter mere eller indtil sværene er boblet op, er sprøde og gyldne. Hold øje med at sværene ikke bliver sorte. Tag stegen ud og lad den hvile i ca. 20 minutter inden du skærer den ud.
Mens stegen hviler koges skyen op. Smag til med salt, peber og evt. bouillon. Jævn med lidt mel og tilsæt kulør.
En lækker steg, der er gnedet med salt og spækket med laurbær
Det er så flot kød og der er et godt fedt lag på
Den færdige steg, med knasende sprøde svær
Lækkert anrettet med sauce og timiangrønt.
Bedre end juleaften 🙂