Rødvinsmarineret lammeskank med grøntsagsmos
Det man tænker mest på når man taler om påske mad, er vist helt sikkert Lammekød. Derfor har jeg købt et lille parti lækkert lammekød af forskellig slags hos TP netmarked. Det her er den første af de lækre lammeretter som I får:-) Og efter min mening en af rigtig god en af slagsen. TP netmarked har endda tilbud på flere at de slags lammekød som jeg præsenterer jer for i løbet af de næste dage:-)
Jeg har længe gerne ville prøve at lave lammeskank. Synes det ser så lækkert ud og det ikke så fedt som svineskank. Lammeskanken er det øverste af lammekøllen og det er altid det bedste på en kølle (hvis du spørg mig). Jeg har tilberedt dem i min Römertopf, men du kan sagtens bruge et fad eller en gryde. Alt efter hvad du har.
Igen må jeg sige at kødkvaliteten kommer bag på mig. Mums, det var så lækkert og smagfuldt. Det blev virkelig nydt. Jeg var helt ærgerlig over at vi ikke havde inviteret gæster på denne ret;-)
Ang. Lamme kød og påsken, så har jeg læst mig til følgende – at vi spiser lam til påske, fordi det er forårsmad, som symboliserer påskens budskab. Jesus blev ofret som et uskyldigt lam. Jeg må så indrømme at jeg spiser lam fordi det er noget af det bedste kød der findes;-) Men årsagen er jo lige meget;-)
Energiberegningen er lidt svær i denne opskrift. For faktisk er meget af en lammeskank jo ben, og meget af rødvinen fordamper. Jeg har dog kastet mig ud i en energiberegning. Den er uden rødvin og smør (som jeg altid bruger i mosen – men det må du om).
Rødvinsmarineret lammeskank med grøntsagsmos
-4 personer
4 lammeskank
3 dl rødvin
2 dl. vand
1 løg
8 fed hvidløg
rosmarin
salt og peber
1 bouillonterning oksekød
evt. maizena
evt. lidt sødestof
kulør
Grøntsagsmos
800 g blomkål
400 g Rosenkål
mælk
salt
Bland rødvin, vand, løg (delt i to), grofthakket hvidløg, rosmarin, salt og peber. Læg lammeskankene i et fad og hæld marinaden over. Dæk fadet med film. Lad det stå i ca. 12 timer i køleskabet. Tag lammeskankene op og brun dem godt. Læg dem i et ovnfast fad med låg eller en Römertopf. Hæld marinaden over igen og læg låg på fadet. Sæt fadet i en kold ovn. Stil ovnen på 150 grader og giv det ca. 2,5 timer.
Sauce
Brug skyen fra fadet. Si det og kog det godt ind. Smag til med bouillon, salt, peber og evt. lidt sødestof (afhænger af vinen). Du kan evt. jævne med lidt maizena, hvis du ønsker en tyk sauce.
Grøntsagsmos
Kog rosenkål og blomkål helt møre. Damp dem tørre og mos det. Brug lidt mælk eller smør (hvis du ikke tænker kalorier) til at rører det lindt. Smag til med salt.
Energiberegning
2000 g, 2032 kcal, 14% kulhydrat, 51% fedt, 35% protein.
1 thought on “Rødvinsmarineret lammeskank med grøntsagsmos”