Squash fritter og fyldte porre
I dag vil jeg præsenterer jer for noget nyt i min verden – Squash fritter. Uhm, bare ordene får mit mundvand til at løbe 😉 Det er noget af det bedste jeg har fået i længe og jeg må give ideen videre 🙂 Som tilbehør til de lækre fritter fik jeg denne gang fyldte porre. Det smager også skønt og er en lidt forfinet udgave af frikadeller eller farsbrød. Men jeg synes de er flotte og lidt sjove at sætte på bordet. Og hvilken ret bliver ikke god med bacon?
For lige at vende tilbage til de skønne fritter, så kan jeg desværre ikke tage æren for ideen. Jeg så dem på denne blog Mad fra grill & køkken kokkerier. Normalt plejer jeg ikke sådan at viser jer andres opskrifter og tage ideerne, men engang imellem er noget bare for godt til ikke at vise jer 🙂 Tænk hvis I ikke så på den anden blog og gik glip af disse fritter – det må ikke ske 😉
Nå, men fritterne bliver helt skønne og sprøde. Jeg var bange for at de ville blive helt slimede og slaskede inden i, men de får en rigtig lækker konsistens, som faktisk minder om kartoffelfritter. Paneringen er med til at give god smag. Jeg har selvfølgelig leget lidt med opskriften og fundet min egen version. Jeg har ladet osten være smagen og har ikke tilsat diverse krydderier, men det er jo en smagssag.
-4 personer 1 – 2 squash ( ca. 700 g) Fyldte porre Hvidløgsdip Rør det hakket svinekød, med fint hakket løg, æg og lidt mælk, til du har en lind konsistens. Smag til med salt og peber. Udhul porrerne ved at skøre dem i 2-3 stykker og pres midten ud med en finger. Det kræver lidt arbejde 🙂 Put farsen i en sprøjtepose og sprøjt det ind i porrestykkerne. Snog et stykke bacon om hvert porrestykke. Bag dem ca. 20-30 minutter i en 180 grader varm ovn. Baconen skal være sprød og gylden. Del squash på langs og skrab kernerne ud. Dem skal du ikke bruge. Del hver side i ca. 3 stykker og skær fritter ud. Tør fritterne godt i et rent viskestykke. Pisk æggene sammen i en skål. På en flad tallerken blander du mandelmel, parmesan og evt. krydderier. Hver squashfrit dyppes i æg og derefter i melblandingen. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. De skal ligge adskilt. Bag dem ved 165 grader (varmluft) i 15-20 minutter, til de er gyldne og sprøde. Rør skyr med hvidløg og evt. lidt sødemiddel. LCHF Tip Energifordeling pr. person Squash fritter
4 spsk mandelmel (jeg brugte den fra Funktionel mad)
70 g revet parmesan (jeg brugte Grana Padano færdigrevet)
2 æg
salt
3 porre
400 g. hakket svinekød 6%
1 løg
1 æg
ca. 1 dl. minimælk
salt og peber
8 skiver bacon
2 dl. skyr 0,2%
hvidløg
evt. lidt sødemiddel
Hvis du spiser LCHF, kan du erstatte hvidløgsdippen med hjemmelavet mayo eller aioli . Det gør det kun bedre;) Du kan også bruge mere bacon og kød med en højere fedt procent.
649 g, 492 kcal. 20% kulhydrat, 39% fedt, 41% protein
Fritter klar til ovnen
Porrerne udhulet og klar til fyld
Det færdige lækre resultat 🙂
2 thoughts on “Squash fritter og fyldte porre”