Stinas vej til ønskebarnet – et indblik i behandlingsverdenen. Afsnit 8
Følg Stinas vejs gennem behandlingssystemet. På vej mod ønskebarnet.
Stinas vej til ønskebarnet – et indblik i
behandlingsverdenen. Afsnit 8
8. afsnit. Søndag den 27 maj.
Glædelig pinse 🙂 Jeg havde næsten helt glemt at skrive i dag, fordi det var lørdag i mit hoved 🙂 Men er det ikke bare skønt med sådan et vejr her! Jeg har virkelig nydt det i disse dage, og ligget og læst og slappet af ude i solen. Jeg har dog også skulle passe min træning i motionscentret, hvor jeg går 2 timer, 2 gange om ugen, og det har været virkelig ulækkert i den her varme 🙂
Nå, men til trods for varmen gennemgår jeg lidt af en nedtur for tiden, det er noget jeg efterhånden har erfaret her i behandlingsverdenen; Nogle gange er humøret højt, man tager det hele med etsmil og tænker ikke så meget over det hele, men andre gange er det hele noget lort, og man er ked af det, har let til tårer og vil bare slet ikke indse alle kendsgerningerne, selvom man ikke kan tænke på andet (det er hormonerne der erbegyndt at påvirke min psyke)
Jeg er stadig meget optaget af tiden. Det er det værste lige nu. At tiden trækker længere og længere ud, og derfor skubber alle håbene og drømmene længere og længere væk.
Jeg var til scanning i mandags (hos den jordmor der før har målt æggene forkert). Hun sagde der var 6 æg der voksede, og 3 af dem var større, så hun ville ikke øge i hormondosis, men syntes dog at alting så rigtig lovende ud. Så var jeg tilscanning i fredags, hvor der ikke var sket en skid, hun ville ikke engang måle æggene, for hun kunne se der ikke var sket noget (jeg var inde ved den mere realistiske jordmor denne gang). Og pga pinselukket ville hun ikke øge dosis ihormoner før efter pinsen. Min mave er efterhånden fuld af blå mærker efter al nålestikkeriet og det er rigtig hårdt efterhånden.
Men klinikken skal også holde sommerferielukket,og hvis man ikke har fået sin menstruation senest den 15. juni, så kan man ikke påbegynde et nyt insemineringsforsøg før efter sommerferien. Det vil altså sige at jeg skal insemineres inden på fredag, hvis vi skal kunne nå et forsøg mere inden sommerferien, og det er på inden måde realistisk for mig, så vi skal altså snart holde 2 måneders pause. Så der er endnu mere ventetid. Det har bare helt ødelagt mit humør. Jeg føler jeg kan tude konstant. I går var vi til rund fødselsdag, sådan en med taler og sange og fødselarens børnebørn der render rundt, og det kunne jeg bare slet ikke lige bære i går. Jeg vil også give mine forældre et barnebarn, jeg vil også sidde med en lille bebs i armene, med store smukke krøller og brune dybe øjne. Men det har lange udsigter lige nu, og det gør virkelig bare så ondt indeni. Jeg synes det hele er så uoverskueligt! Derfor har jeg besluttet at jeg vil have den henvisning til kunstig befrugtning. Jeg ved ikke hvor længe jeg efterhånden kan holde til den her rutschebane af følelser og det begynder at have en enorm indflydelse på min personlighed, min livsglæde, mit humør, og mit forhold til min kæreste, så nu vil jeg bare gerne have der skal ske noget. Jeg håber de her følelser bare er for en periode, og at jeg kommer i godt humør igen, som sagt svinger det enormt meget. Jeg satser bare på at vi skal nå 1 inseminationsforsøg inden sommerferien. Det SKAL vi altså bare! Så jeg håber I vil blive ved med atkrydse fingre for mig alle sammen…
Læs afsnit 1 her https://pcoliv.dk/stinas-vej-til-%c3%b8nskebarnet-et-indblik-i-behandlingsverdenen-afsnit-1/
Læs afsnit 2 her https://pcoliv.dk/stinas-vej-til-%c3%b8nskebarnet-%e2%80%93-et-indblik-i-behandlingsverdenen-afsnit-2/
Læs afsnit 3 her https://pcoliv.dk/stinas-vej-til-%c3%b8nskebarnet-%e2%80%93-et-indblik-i-behandlingsverdenen-afsnit-3/
Læs afsnit 4 her https://pcoliv.dk/stinas-vej-til-%c3%b8nskebarnet-%e2%80%93-et-indblik-i-behandlingsverdenen-afsnit-4/
Læs afsnit 5 her https://pcoliv.dk/stinas-vej-til-%C3%B8nskebarnet-%E2%80%93-et-indblik-i-behandlingsverdenen-afsnit-5/
Læs afsnit 6 her https://pcoliv.dk/stinas-vej-til-%c3%b8nskebarnet-%e2%80%93-et-indblik-i-behandlingsverdenen-afsnit-6/
Læs afsnit 7 her https://pcoliv.dk/stinas-vej-til-%c3%b8nskebarnet-%e2%80%93-et-indblik-i-behandlingsverdenen-afsnit-7/
Kære søde Stina.
Jeg har nu et par gange læst dine beretninger om kampen ved at blive gravid og hvor er det synd for dig. Jeg ved godt du ikke kan bruge det til noget, men det synes jeg altså at det er.
Jeg sidder her i en alder af 31 i morgen og vil slet ikke have børn, men hvis jeg ville kunne jeg nok få de, for jeg regner med at jeg kan, hvis jeg ville. Det er en mærkelig følelse at det du ønsker mest, vil jeg ikke have, men kan få.
Det må være barsk, nej jeg ved det er. Jeg har en lesbisk veninde, der er igennem noget af det samme og hvor det slider på psyken, forholdet, økonomien osv.
Du skal vide at selvom jeg ikke kender dig , føler jeg med dig. Jeg læser alle dine indlæg og jeg synes du er modig og skrive om det på nettet
Jeg kom til at trykke submit med mine pølsefingre.
Alle har drømme og ønsker og det gør ondt ikke at få dem opfyldt, det ved jeg selv, bare med andre ting.
Men nu ved jeg jo ikke om hvordan din status er, for hvis du så husk at nyd hinanden og vær sammen.
Venlige tanker fra Hanne